25. september 2025

|

Pressemeddelelse

Vind entre og turpas til Halloween i Tivoli

På få år har Halloween i Tivoli udviklet sig til at blive en af de største efterårsbegivenheder i København. I anledning af, at det i år er 20. gang, at Tivoli åbner dørene for Halloween, forlænges sæsonen i år med en ekstra uge. Og du har mulighed for at vinde entrebilletter og turpas til at dig og din familie kan opleve Halloween i Tivoli!

Vind entre og turpas til Halloween i Tivoli
Af: Tivoli | Foto: Lasse Salling

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Siden premieren på den første Halloween sæson tilbage i 2006 har efterårssæsonen haft over 7.5 million gæstebesøg. Udvidelsen af sæsonen skal sikre den gode gæsteoplevelse og fremgang i besøgstallet. Halloween i Tivoli, der sidste år blev besøgt af over en halv million gæster, kan i år opleves fra den 3. oktober til og med den 2. november, hvilket er ekstra seks åbningsdage. Tivoli har i de seneste år oplevet en general positiv udvikling i forbindelse med Halloween sæsonen, der har haft fine besøgstal og omsætning, så det betyder nu, at forlystelseshaven for første gang siden 2012 igen udvider kapaciteten med en uge for at sikre den gode gæsteoplevelse og fremgang i besøgstallet.
Halloween har skrevet sig ind som en fast og populær Tivoli-tradition, hvor både danske og internationale gæster søger den særlige blanding af (u)hygge, magiske udsmykninger og stemningsfulde oplevelser. Derfor glæder det os at kunne udvide med endnu en uge, så endnu flere får mulighed for at opleve Tivoli i efterårets smukke farver,  siger Susanne Mørch Koch adm. direktør i Tivoli
Halloween folder sig ud
Tivolis gæster vil bl.a. kunne opleve 22.100 græskar, nye dekorationer, forlystelser, hekseshows og DM i kæmpegræskar. Tivolis prisvindende scary-house, Villa Vendetta, og Det Hjemsøgte er igen klar til at sætte gang i pulsen hos både børn fra 12 år og voksne med sin blanding af hyggelig uhygge. Publikum kan også se frem til den eventyrlige musical Skønheden og Udyret i Tivolis Koncertsal, samt den nye musical Alice i Eventyrland i Glassalen. Den 18. oktober slippes uhyggen for alvor løs i hele Haven, når Monsters’ Night Out fylder Tivoli med udklædte monstre, zombier mv. til et stort optog. Læs mere om årets Halloween i Tivoli her.
Vind billetter til Tivoli
I samarbejde med Tivoli har LokalNyt København fået lov til at udlodde 2 x 4 entrebilletter og turpas til dig og din familie. Du deltager ved at sende en mail til redaktion@lokalnytkoebenhavn.dk, hvor du skriver dit navn og fortæller, hvad du ønsker at opleve til Halloween i Tivoli. Skriv ‘Tivoli’ i emnefeltet. Vinderne får direkte besked via mail den 2. oktober, hvor vi trækker de heldige – så skynd dig at deltage! Billetterne kan ikke videresælges eller ombyttes, og de skal hentes personligt hos Tivolis Box Office. Præmien kan kun benyttes til Halloween i Tivoli (som strækker sig fra 3. oktober til 2. november), og billetter skal således bruges senest den 2. november 2025. Held og lykke!
Event Information