Halloween har skrevet sig ind som en fast og populær Tivoli-tradition, hvor både danske og internationale gæster søger den særlige blanding af (u)hygge, magiske udsmykninger og stemningsfulde oplevelser. Derfor glæder det os at kunne udvide med endnu en uge, så endnu flere får mulighed for at opleve Tivoli i efterårets smukke farver, siger Susanne Mørch Koch adm. direktør i Tivoli
Efterårsturisme i vækst 1 mio. turismeovernatninger
Udvidelsen af årets Halloween-sæsonen i Tivoli flugter med den generelle tendens i København, hvor der er fokus på at styrke og sprede turismen i efteråret og vinterhalvåret. Her er hovedstaden over de senere år blevet mere og mere populær at besøge i oktober. Ifølge Wonderful Copenhagen rundede oktober 2024 som den eneste måned i vinterhalvåret for første gang over 1 million turistovernatninger i hovedstaden. Og til det siger: Søren Tegen Pedersen, administrerende direktør, Wonderful Copenhagen:Skal vi lykkes med at gøre hovedstaden til en helårsdestination, skal der være attraktive oplevelser hele året rundt. Og her er der særligt brug for stærke oplevelser, der kan få turister til at rejse hertil i efterår og vintersæsonen. Med Halloweenfejring for 20. gang har Tivoli været nogen af de første herhjemme til at se potentialet i at løfte efteråret med Halloween, og med en forlænget åbning i år styrker det hovedstaden som oplagt rejsemål i hele oktober.
