07. juli 2026

Yoga for alle i Nærum: Styrke, ro og plads til et godt grin

Hos AOF i Nærum starter et yogahold for alle niveauer mandag den 31. august. Her er der fokus på styrke, smidighed, balance og velvære – uden præstationspres.

Yoga for alle i Nærum: Styrke, ro og plads til et godt grin
Af: Nete Hjort Ploug | Foto: AOF Nordsjællands Aftenskole

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

AOF Nordsjællands Aftenskole tilbyder nu yogaklasser for alle i Nærum. Der bliver skabt rum til både fordybelse, bevægelse og et godt grin, når Anne-Mette underviser i yoga.

Holdet henvender sig til alle niveauer og foregår i en uformel tone, hvor deltagerne kan koncentrere sig om deres egen praksis. Undervisningen er præstationsfri, og der er fokus på, at ingen kroppe er ens – og at ingen kroppe kan eller skal det samme.

I timerne arbejder deltagerne med øvelser, stræk og yogastillinger, der styrker led og muskler, træner balancen og øger smidigheden. Undervejs er der også fokus på åndedrættet, og hvordan det kan bruges aktivt i de forskellige stillinger og øvelser.

Tid til både sved på panden og ro i kroppen

Selvom undervisningen foregår i et roligt og trygt tempo, kan deltagerne også forvente at få lidt sved på panden undervejs.

Der er god tid til den enkelte øvelse, grundig instruktion og mulighed for at fordybe sig i bevægelserne. Ifølge Anne-Mette vil deltagerne hurtigt kunne mærke, at kroppen bliver stærkere og smidigere, samtidig med at yogaen kan give større velvære i både krop og sind.

Hver undervisningsgang afsluttes med afspænding, også kaldet Savassana, og en guidet beroligende meditation. Her får deltagerne mulighed for at mærke effekten af yogaen og lande roligt efter timen.

Praktiske oplysninger

Yogaholdet finder sted hos AOF i Nærum, Nærum Vænge 2, kælderen, 2850 Nærum.

Undervisningen ligger mandage fra klokken 09.30 til 11.00. Holdet starter mandag den 31. august 2026 og består af 30 lektioner fordelt på 15 mødegange.

Prisen er 1.850 kroner pr. person. Læs mere og sikr dig en plads via aof.dk. 

Nøgleord
SundhedVelvære
Event Information