28. september 2026

|

Pressemeddelelse

Vind entre og turpas til Halloween i Tivoli 2026

Tusindvis af græskar, nye efterårsscenografier og Halloween-stemning indtager Tivoli i de kommende uger. Tivoli tager nemlig hul på sin 21. Halloween-sæson den 2. oktober, og sæsonen varer frem til 1. november. Og du har mulighed for at vinde entrebilletter og turpas til at dig og din familie kan opleve Halloween i Tivoli!

Vind entre og turpas til Halloween i Tivoli 2026
Af: Tivoli | Foto: Lasse Salling / LokalNyt København

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Til Halloween i Tivoli fyldes haven bl.a. med 22.000 græskar, stauder og nye scenografier, mens Tivolis hekse, Halloween-forlystelser samt mad- og handelsboder bidrager til efterårsstemningen. Gæsterne kan tage plads i restauranterne, møde Rasmus Klump på tætteste hold og ikke mindst opleve de to nye forlystelser: Tyfonens Øje og Hotel Hikari, i det nyåbnede japansk-inspirerede område.

Tivoli tager hul på sin 21. Halloween-sæson den 2. oktober, og sæsonen varer frem til 1. november.

Sæsonens traditioner tæller også DM i Kæmpegræskar, hvor Nordens største græskar vejes og senere udskæres til figurer og kæmpelygter. Samtidig kan gæsterne opleve Tivolis nye område Hikari, der er blevet taget flot imod af gæsterne og har fået stor positiv international opmærksomhed siden åbningen i august. De japansk-inspireredegademiljø, forlystelser, lanterner og stemningsfulde japanske inspirerede omgivelser skaber en ramme, hvor dansk efterår møder japansk æstetik. Når mørket falder på, bidrager Hikaris urbane lysunivers til en særlig atmosfære, der giver oplevelsen en ekstra dimension.

Halloween for både de små og store

Halloween byder også på den populære Klæd ud-dag, hvor gæsterne opfordres til at møde op i deres egne halloweenkostumer, hvor kun fantasien sætter grænser. Der bliver også gensyn med det traditionsrige optog Monsters’ Night Out, hvor zombier, monstre og udklædte gæster fylder Haven med uhygge og ægte halloweenstemning. For gæster med hang til gys byder Halloween på to scary houses, Villa Vendetta og Det Hjemsøgte som ligger i Skærsilden. 

Familien kan opleve premieren på Eventyrteatrets nye musical Junglebogen i Glassalen, hvor Mowgli, Baloo og Baghera inviterer publikum på sang og en god historie fremført af børn og unge. De yngste gæster kan se frem en ny Rasmus Klump forestilling, som er en Halloween-forestilling, som hedder Rasmus Klump og Det lille spøgelse, der spilles på Pantomimeteatret. 

Vind billetter til Tivoli

I samarbejde med Tivoli har LokalNyt København fået lov til at udlodde 2 x 4 entrebilletter og turpas til dig og din familie.

Du deltager ved at sende en mail til isabella@lokal-gruppen.dk, hvor du skriver dit navn og fortæller, hvad du ønsker at opleve til Halloween i Tivoli. Skriv ‘Tivoli’ i emnefeltet. Vinderne får direkte besked via mail den 5. oktober, hvor vi trækker de heldige – så skynd dig at deltage! Billetterne kan ikke videresælges eller ombyttes, og de skal hentes personligt hos Tivolis Box Office. Præmien kan kun benyttes til Halloween i Tivoli (som strækker sig fra 2. oktober til 1. november), og billetter skal således bruges senest den 1. november 2026. Held og lykke!

Kort om Halloween i Tivoli

Tivoli har behov for hele tiden at udvikle sig. En milepæl kom i 2006, da Tivoli slog dørene op til den første Halloween-sæson, som varede 10 dage. Nu varer den knap 5 uger.

Tal om Halloween

22.000 græskar er placeret rundt i haveanlægget.

10.000 græsser, stauder, krydderurter, frugtbuske, træer m.m. er brugt til at skabe scenografien

225 m2 tage er blevet beplantede med blomster i efterårsfarver.

43.000 besøgte Villa Vendetta og Det Hjemsøgte under Rutschebanen under Halloween.

8 millioner gæster har siden åbningen af Halloween i Tivoli i 2006 været forbi.

Praktisk information om Halloween i Tivoli 2026

2. oktober til og med den 1. november 2026
Åbningstider: søndag – torsdag kl. 11:00-22:00 / Fredag – lørdag kl. 11:00-23:00

Underholdning og events

Den trestjernede belgiske Michelin-restaurant Zilte indtager Det Japanske Tårn under hele Halloween
DM i Kæmpegræskar / V. Boblespringvandet / 3. oktober kl. 11:30
Monsters Night Out / Optog fra Hovedindgangen / 24. oktober kl. 18:00
Skyggeshow Halloween på Bjerget, Rutschebanebjerget / Alle dage fra solen går ned

Græskarudskæring: 22. – 25. oktober
Allehelgensdag  31. oktober
Kom Udklædt 1. november
Rasmus Klump-forestillingen ”Rasmus Klump & Det lille spøgelse”/ Pantomimeteatret/ Alle dage kl. 12:00, 14:00 og 16:00

Rasmus Klump giver bjørnekrammere / foran Pantomimeteatret / Alle dage kl. 13:00 og 15:

Hekse færdes i haven alle dage under Halloween i Tivoli.

Galleri

Event Information