14. september 2026

|

Pressemeddelelse

VGP udlejer 6.000 m² ejendom på Sjælland til Gastronomiet

Colliers har formidlet udlejningen af VGPs første udviklingsprojekt på Sjælland til catering-virksomheden Gastronomiet. Aftalen markerer en milepæl i VGPs danske ekspansion og giver Gastronomiet nye, moderne rammer på 6.000 m² til virksomhedens produktion og fortsatte vækst.

VGP udlejer 6.000 m² ejendom på Sjælland til Gastronomiet
Af: Colliers | Foto: Colliers

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

I begyndelsen af september blev der afholdt rejsegilde på VGPs nye erhvervsprojekt på Sjælland. Samtidig kunne VGP og Gastronomiet markere, at Gastronomiet bliver den første lejer i projektet.

Projektet er udviklet af VGP, der er blandt Europas førende udviklere, ejere og forvaltere af logistik- og erhvervsejendomme. Den første udlejning på Sjælland er samtidig et vigtigt skridt i VGPs videre vækst i Danmark.

Vi er meget glade for at byde Gastronomiet velkommen som den første lejer i vores erhvervspark på Sjælland. Aftalen bekræfter, at der er en stærk efterspørgsel efter moderne og energieffektive løsninger, som understøtter vækst og drift. Vi ser et betydeligt potentiale på Sjælland og glæder os til at fortsætte udviklingen i området, udtaler Kristoffer Stimpel, Country Manager, VGP.

Muligheder og optimering

For Gastronomiet skaber de nye faciliteter mulighed for at samle og optimere virksomhedens aktiviteter inden for levering af firmafrokost, kantinedrift og catering:

De nye lokaler giver os mulighed for at styrke vores arbejde med råvarer fra små lokale producenter samt optimere vores aktiviteter i moderne rammer, der understøtter vores ambitioner for fremtiden. Beliggenheden og kvaliteten af bygningen er væsentlig bedre end noget andet vi har set i markedet, og vi ser meget frem til at tage faciliteterne i brug, udtaler Jacob Nagel, Managing Director, Gastronomiet.

Ifølge Helle Andersen, Head of Industrial & Logistics hos Colliers, skal projektet ses i lyset af et begrænset udbud af tidssvarende produktionslokaler i Storkøbenhavn:

En stor del af produktionslokalerne i Storkøbenhavn er opført for mange årtier siden og lever ikke længere op til virksomhedernes krav til effektivitet, energiforbrug og moderne drift. Samtidig ser vi, at mange af de ældre erhvervsområder i og omkring København bliver omdannet til boligformål, hvilket reducerer udbuddet af produktions- og erhvervsejendomme. Derfor er det afgørende, at professionelle udviklere som VGP fortsat investerer i nye og moderne produktionsfaciliteter, så virksomheder med behov for produktion, lager og logistik fortsat kan udvikle sig i hovedstadsregionen.

Nøgleord
Erhverv
Event Information