26. august 2025

|

Pressemeddelelse

Verdens 25. bedste restaurant kommer til København

Fra den 27. august og frem til den 21. september 2025 åbner Odette fra Singapore en pop-up restaurant i Det japanske Tårn i Tivoli. Det er den trestjernede Michelin-restaurants første europæiske ophold. Bag den sjældne kulinariske oplevelse står Tivoli, Nimb og Singapore Airlines, der har indgået et eksklusivt partnerskab om at bringe den prisvindende asiatiske toprestaurant til Nordens gastronomiske hovedstad.

Verdens 25. bedste restaurant kommer til København
Af: Odette | Foto: Odette

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Singapore Airlines har i 48 år forbundet Norden med Sydøstasien og forkælet de rejsende med ekstraordinære rejseoplevelser på den direkte rute mellem København og Singapore. Nu har det prisvindende flyselskab indgået et kulinarisk samarbejde med Tivoli og Odette, der skal forkæle gæsternes smagsløg på landjorden og bringe en bid af Singapores verdensberømte madscene til København.
Vores partnerskab med Tivoli og Odette bygger på en fælles passion om udsøgte- og helstøbte gæsteoplevelser og førsteklasses service. Både København og Singapore er kendte for gastronomi i den absolutte verdensklasse, og det glæder mig, at Tivolis mange besøgende snart kan opleve en af Asiens- og verdens bedste restauranter, når Odette lander her i København, siger Jagdish Bhojwani, General Manager for Singapore Airlines i Norden.
Med tre Michelin-stjerner og titlen som Asiens bedste restaurant i 2019 og 2020 er Odette en kulinarisk institution, der i øjeblikket ligger nr. 25 på listen over verdens 50 bedste restauranter. Når Odette med køkkenchef Julien Royer ved roret i en lille måneds tid gæster Danmark med sin pop-up restaurant i Tivoli, kan besøgende se frem til en menu, der forener Odettes moderne franske gastronomi med de mest raffinerede asiatiske nuancer og prisvindende desserter fra Louisa Lim
Jeg er beæret over at få lov til at lave mad i det ikoniske japanske tårn i Tivoli. Dette er Odettes første europæiske ophold, og jeg ser frem til at udforske de danske råvarer og forkæle Tivolis gæster med en smagsprøve på vores moderne franske køkken med stærke rødder i det lokale, udtaler Julien Royer, køkkenchef på Odette.
Hos Tivoli ser man Odettes besøg som et gastronomisk klimaks og en enestående afslutning på pop-up-sæsonen i Det japanske Tårn.
Med Odettes besøg når vi et nyt højdepunkt i Det japanske Tårn. Det er ikke helt til at forstå, at vores gæster i næsten fire uger kan opleve den franske stjernekok og få en smag af Singapores toprestaurant lige her i Det japanske Tårn. Samarbejdet med Singapore Airlines bygger på et fælles værdisæt om at skabe ekstraordinære gæsteoplevelser, og med Odettes besøg går dette op i en højere enhed, siger Mikkel Ustrup, High-End Director i Tivoli.
Fem eller syv serveringer
Til Odettes pop-up i Tivoli har Royer og hans team komponeret en menu, der kun kan opleves her, men gæsterne kan forvente signaturretter som “Mushroom Tea”, “Langoustine comme un Dumpling” og “Kampot Pepper Crusted Pigeon”. Til dessert venter kreationer skabt af Louisa Lim – kåret som Asia’s Best Pastry Chef 2023 – med delikate og fantasifulde indslag som “Late Summer Berries” og “Grain de Café”. Uanset, om det er i Singapore eller København, lover Odette en helhedsoplevelse, hvor fantasi, håndværk og smag mødes i perfekt harmoni. En trestjernet Michelin-frokost i Det japanske Tårn serveres lørdag og søndag fra kl. 12 og består af fem serveringer. Pris: 1770 DKK per person. En middag består af syv serveringer og kan nydes fra onsdag til søndag. Pris: 2300 DKK per person. Bordreservering og yderligere information om Odettes besøg kan findes her.
Event Information