De er unge, skarpe og energiske – og deres AI-løsning rammer et enormt behov i markedet, siger investor Anne Stampe fra Nordic Female Founders, der nu bakker dem op økonomisk og strategisk.
Fra fritidskode til professionel forretning
Oscar og Nicholas har selv nørdet med kodning i deres fritid, og deres fælles passion har nu udviklet sig til en professionel og hurtigt voksende virksomhed. Med selvtillid og dedikation har de allerede opbygget en solid kundebase – og de har travlt. Deres chatbots fungerer som automatiserede kundeservicemedarbejdere, der kan svare på alt fra produktvejledning til forsendelsesspørgsmål – direkte på virksomhedens hjemmeside og døgnet rundt. Det sparer tid og penge og giver kunderne en langt bedre oplevelse.Tech med personlighed og relationer
Dialog Intelligens leverer ikke standardløsninger – men personligt tilpassede chatbots, der matcher virksomhedens tone og behov. Oscar og Nicholas’ evne til at sætte sig i kundens sted og forstå deres forretning er en af deres helt store styrker. De har allerede holdt flere oplæg og foredrag, og deres kombination af teknisk indsigt og menneskelig forståelse – samt det stærke partnerskab dem imellem – gør dem til et unikt makkerpar i AI-verdenen.AI er mere relevant end nogensinde. Det er inspirerende at se to unge venner tage springet som selvstændige og skabe noget stort sammen, siger Anne Stampe.Med investeringen i hånden, stærkt samarbejde og masser af fremdrift, står de to venner og virksomhedspartnere klar til at erobre AI-markedet.
