Det er blevet sværere for mange, især unge, at komme ind på ejerboligmarkedet i København. Siden 2023 er priserne på ejerlejligheder i København steget med knap 60 pct. Samtidig er udbuddet af billige lejeboliger begrænset, ventelisterne lange, og huslejerne høje. Det gør det vanskeligt for unge at finde en bolig i København, som de har råd til.
I en spørgeundersøgelse svarer knap 60 pct. af de unge, at økonomiske begrænsninger er en barriere for at komme ind på boligmarkedet. Det er en markant stigning fra 44 pct. i 2023. Samtidig er andelen, der oplever boligmarkedet som uoverskueligt eller boligudbuddet som for lille, steget fra 30 til 45 pct.
København er en attraktiv by at bo i, men når boligudbuddet ikke følger med behovet, bliver det sværere for unge og familier at finde en bolig, de har råd til. Problemet er ikke kun, at der mangler boliger. Der mangler også flere af de boliger, som unge faktisk efterspørger. Hvis vi vil have en by med plads til studerende, unge i arbejde og nye familier, kræver det et boligudbud, der i højere grad matcher det, de efterspørger siger Peter Jayaswal, underdirektør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.
Alene siden 2016 er manglen på små boliger steget med 8.000
Udfordringerne på boligmarkedet i København skyldes ikke alene stor efterspørgsel. Finans Danmarks analyse viser, at der er et uopfyldt boligbehov på mellem 25-50.000 boliger i København. Analysen peger samtidig på et markant misforhold mellem de boliger, der findes, og de boliger, som især unge efterspørger. Siden 2016 er der blevet skabt et underskud på omkring 8.000 mindre boliger på op til 74 kvadratmeter, mens der samtidig er et overskud af større boliger på over 100 kvadratmeter. Det skal ses i sammenhæng med, at der allerede før 2016 var en betydelig mangel på små boliger, Det betyder, at mange unge må gå på kompromis med deres boligforhold.
Unge efterspørger ikke nødvendigvis store boliger i deres første år på boligmarkedet. Mange vil hellere bo på færre kvadratmeter, hvis de til gengæld kan bo centralt og tæt på studie, arbejde og venner. Derfor er det et problem, når boligbyggeriet ikke i tilstrækkelig grad afspejler de boliger, som de unge faktisk har behov for siger Peter Jayaswal
Knap fire ud af ti unge mellem 18 og 24 år svarer i spørgeundersøgelsen, at de bor i en bolig, der kun i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke matcher deres behov. Blandt unge mellem 25 og 35 år gælder det næsten halvdelen.
Bedre transport kan gøre byen større
De unges boligbehov ændrer sig gennem livet. De helt unge vægter typisk en central beliggenhed og kort afstand til uddannelse, arbejde og sociale aktiviteter højt. Fra midten af 20’erne får pladsen typisk større betydning, og flere foretrækker en større bolig uden for byen.
Derfor kan en del af løsningen også findes uden for København. Otte ud af ti unge svarer, at kortere rejsetid med offentlig transport vil gøre det mere attraktivt at bosætte sig længere væk fra byen. Billigere offentlig transport, gode lokale jobmuligheder og et attraktivt by- og socialt miljø har også betydning.
Vi skal både skabe mulighed for flere små boliger i København og gøre det mere attraktivt at bosætte sig uden for byen. Kortere transporttid kan i praksis gøre byen større, fordi flere får adgang til hovedstadens arbejdspladser, uddannelser og byliv, selv om de bor længere væk. Det kræver, at boligbyggeri og infrastruktur tænkes tættere sammen siger Peter Jayaswal
Mere fleksible låneregler giver bedre finansieringsmuligheder
Reglerne for boliglån skal sikre forbrugerbeskyttelse, og det er i alles interesse, at långivningen er forsvarlig i forhold til låntagerens økonomi. Der er dog nogle låneregler og Finanstilsynets praksis på området, som kan gøres mere fleksible – så særlige hindringer for de unge boligkøbere fjernes.
Vi kan se, at i nogle tilfælde kan unødigt rigide regler spænde ben for, at der gives lån til en bolig, selv om de unge boligkøberes økonomi godt kan bære det. Derfor efterlyser vi mere fleksibilitet i regler og tilsynspraksis, så banker og realkreditinstitutter får bedre mulighed for at hjælpe de unge. Det handler blandt andet om i højere grad at kunne indregne forventede indkomststigninger og lægge fremtidige økonomi til grund i kreditværdighedsvurderingen i stedet for at kigge bagud siger Peter Jayaswal
Læs nyheden og analysen her
