Skip to main content
8. juli 2025

Undersøgelse: Mere end hver tiende tisser i havet på ferien

Ny undersøgelse fra Kantar Media og TUI viser, at flere af os tisser i havet på ferien. Det er specielt en tendens hos de unge.

Af: TUI Danmark A/S | Foto: TUI Danmark A/S
PRESSEMEDDELELSE

Har du også droppet toiletbesøg til fordel for det åbne hav? I så fald er du ikke den eneste.

En Gallupundersøgelse foretaget af Kantar Media på vegne af TUI har blandt andet spurgt mere end tusinde danskere ind til deres adfærd på ferien, og her svarer 11 procent eller mere end hver tiende, at de tissede i havet på deres sidste ferie.

Ud af de tolv forskellige adfærdsændringer, undersøgelsen spørger ind til, placerer det ”at tisse i havet” på en samlet tredjeplads kun overgået af ”brugte mere tid med familie og venner væk fra skærme” og ”sov uden alarm”.

De unge trækker statistikken op

Ifølge undersøgelsen er det unge mellem 18 og 34 år, som er mest tilbøjelige til at tisse i havet på ferien. Næsten hver femte svarer, at de gjorde det under deres seneste ferie.

Til sammenligning svarer kun fem procent af danskere i aldersgruppen 56 til 79 år, at de tissede i havet på deres sidste ferie.

Københavnere og midtjyder tisser mest i havet

Dykker vi nærmere i den geografiske inddeling af resultaterne, så er det Hovedstaden og Midtjylland, der med 13 procent trækker statistikken op, som dem der er mest tilbøjelige til at tisse i havet på ferien.

Til sammenligning svarer seks procent af sønderjyderne det samme.

Undersøgelse: Kantar Media – Gallup på vegne af TUI
Periode for undersøgelse:
 5. maj – 12. maj 2025
Respondenter: 1.075
Målgruppe: 18 – 79 år (nationalt repræsentativt)