Årets placering er den bedste for Københavns Kommune i de seneste 10 år, hvor DI har målt erhvervsvenligheden.
Blandt de dårligste
Målingen baserer sig både på en rundspørge blandt over 7.500 virksomheder på landsplan og på en række statistiske indikatorer. Københavns Kommunes dårlige placering skyldes, at virksomhederne rangerer København blandt de dårligste kommuner. Til gengæld klarer København sig godt på de statistiske indikatorer.
Tallene i dette års måling fortæller to forskellige historier. På den ene side historien om at København har gode rammebetingelser i form af god infrastruktur og en solid arbejdsstyrke. På den anden side historien om, at virksomhederne vurderer, at administrationen i Københavns Kommune ikke understøtter erhvervslivets udviklingsmuligheder godt nok, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder for DI Hovedstaden.
Det positive er, at det er noget, kommunen kan gøre noget ved. Her er det en forudsætning, at både kommunens politikere og embedsværket anerkender den værdi, det tilfører byen at have et stærkt lokalt erhvervsliv. Det oplever vi ikke altid. Vi så gerne, at kommunen lagde endnu flere kræfter i at levere på sin egen erhvervsstrategi, fortsætter Peter Lanng Nielsen.
Manglende dialog
Noget at det, der trækker væsentlig ned, er virksomhedernes vurdering af dialogen mellem erhvervsliv og kommune og af omkostningsniveauet.
Markedet tilsiger, at det er dyrt at bo i København – både som borger og som virksomhed. Sådan er det i alle storbyer. Men det hjælper ikke på omkostningsniveauet, at den samlede promille for grundskyld og dækningsafgift er blandt de absolut højeste i landet, siger Peter Lanng Nielsen.
Fakta:
OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025
DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk, DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.
91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland,Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
