
LørdagsHits i Tivoli hylder for fjerde år i træk popmusik, der stadig holder efter flere årtier. Koncerterne er blevet et populært mål for fans med kærlighed til tidløs popmusik de kender. Der er i juli og august måned programsat otte live koncerter på Plænen på lørdage fra klokken 21.00. Koncertrækken tæller bl.a. Queen Machine, Lis Sørensen, Danser med Drenge, NEWS med Søs Fenger i front og Shu-Bi-Dua 2.0 mfl.
Tom Jones fuldender programmet
Tom Jones er historien om kulminearbejder-sønnen fra Wales der blev verdensstjerne. Med en karriere, der strækker sig over mere end fem årtier, har Tom Jones begejstret generationer med sin kraftfulde stemme og utallige hits. Publikum kan glæde sig til at synge med på klassikere som What’s New Pussycat, It’s Not Unusual, Delilah og I’ll Never Fall in Love Again.
Tom Jones, der blev adlet af den nu afdøde Dronning Elizabeth i 2006, har for længst bevist sin evne til at forny sig gennem årene og favne genrer som rock, pop, soul og r&b. Hans overskudsagtige energi og karisma gør ham stadig til en af de mest elskede og streamede artister i verden. Sir Tom Jones der fylder 85 år den 7 juni er igen tilbage i Tivoli og han er fortsat Mr. Sex Bomb!
Masser af gode gensyn med hits og populære kunstnere
Årets LørdagsHits program, der hylder popmusik, der stadig holder efter flere årtier, tæller også Queen Machine, der er kendt for fællessang og storladne Queen og Freddie Mercury fortolkninger af hits som I Want To Break Free og We Will Rock.
Der er gensyn med gendannet NEWS med Søs Fenger i front og de er aktuelle med singlen Famlede i Blinde, der viser de fortsat har masser på hjerte.
Lis Sørensen optræder ifølge hende selv for 25. gang på Plænen i Tivoli og Michael Learns to Rock er tilbage igen og mon ikke publikum kan forvente genhør med The Actor og Sleeping Child.
Danser med Drenge og Shu-Bi-Dua 2.0. slutter koncertrækken af med solide sange og gode minder.
Kulturdirektør i Tivoli Frederik Wiedemann er glad for at kunne præsentere musik, som folk kan synge med på.
Med LørdagsHits slår vi et slag for den populære musik, der holder i mange år, og som mange derfor kan synge med på. Vi har også oplevet, at mange af de populære artister fra 80’erne og 90erne har fået fans blandt de yngre gæster, der slet ikke var født dengang, men kender musikken fra sociale medier. Vi har igen i år sikret os et par internationale musiklegender i Tom Jones og Bryan Adams, og så afslutter vi traditionen tro koncertrækken med Shu-Bi-Dua 2.0, hvor der er garanti for fællessang på Plænen.
Kunstnerne glæder sig
Flere af de danske kunstnere, der skal stå på scenen til LørdagsHits ser frem til at spille på Plænen.
Blandt andet Lis Sørensen, der optræder til LørdagsHits for første gang.
Jeg synes godt, at jeg efterhånden kan tillade mig at kalde Plænen for min hjemmebane i København nu, hvor det i år er 25. gang at jeg optræder i Tivoli. Det er lidt vildt at tænke tilbage på næsten 50 år hvor jeg har optrådt solo eller sammen med en masse skønne kunstnere. Det er altid helt særligt at spille i Tivoli, der er ingen andre steder som den gamle have når lysene funkler efter mørkets frembrud. Det er dog første gang, at jeg spiller til LørdagsHits og jeg lover at bandet og jeg spiller en masse sange som I kender, nogle som I måske troede I havde glemt og selvfølgelig min nye duet “Livet føles ikke langt nok”, fortæller Lis Sørensen.
For Michael Lerns to Rock, bliver det deres eneste koncert i landet i år, og det er ikke tilfældigt.
Koncerten i Tivoli er et vores eneste shows i Danmark i 2025. Vi har netop afsat tid til særlig til denne, på trods af et stramt program i udlandet, fordi vi elsker at spille sommerkoncerter i Danmark, siger Michael Learns to Rock.
LørdagsHits program 2025:
- 5. juli: Queen Machine
- 12. juli: NEWS
- 19. Juli: Tom Jones
- 26. juli: Lis Sørensen
- 2. august: Michael Learns to Rock
- 9. august: Bryan Adams, hvor der er DJ opvarmning med radiolegenden Jørgen de Mylius
- 16. august: Danser med Drenge
- 23. august: Shu-Bi-Dua 2.0
Der vil være pladsreservation til Bryan Adams samt til Tom Jones. Det meldes ud senere, hvordan man kan sikre sig adgang.
Når entréen til Tivoli er betalt, er der fri adgang til LørdagsHits.