Når Oase åbner i Gothersgade den 5. december, er det den første butik i en ny københavnsk convenience-kæde. Bag den står tre medstiftere.
Mikkel Westergaard har otte års erfaring fra Noma-gruppen, senest som CEO for Hart Bageri. Sixten Kai Nielsen er kulturiværksætter og står i Oase for brand og kultur. Han har tidligere skabt virksomheder og projekter i krydsfeltet mellem kultur og tech og udstillet internationalt på bl.a. Venedig Biennalen og Manifesta. Bjarke Just Nielsen er grundlægger af Norrlyst Koncernen, der driver bl.a. Michelin-restauranterne Udtryk og Lille Mølle.
På 20 år er København blevet en af verdens mest omtalte madbyer. Men udviklingen er aldrig nået ud til de steder, hvor de fleste køber mad i en fart. Har man travlt, ender man med de samme standardvarer, som sælges fra den ene ende af landet til den anden.
Vi har selv været med til at bygge Københavns madscene. Alligevel spiser vi det samme som alle andre, når vi har travlt. På Hart så jeg, hvad der sker, når man tager noget, alle bruger hver dag, men ingen glæder sig til, og gør det ordentligt. Det vil vi gøre med convenience siger medstifter Mikkel Westergaard
Maden er udviklet af kokke og produceres af Oase selv. Hertil kommer samarbejder med københavnske navne som Slagter Lund og Seoulmade, kaffe fra Poma og drikke, der laves i butikken. Resten er det, man forventer at finde: øl, sodavand, snacks, personlig pleje og spiritus.
Oase vil samtidig gøre op med forestillingen om, at højere kvalitet nødvendigvis betyder restaurantpriser.
København er ikke kun restauranter. Det er også slagteren på Frederiksberg og kimchien fra Nørrebro. Vi vil samle det, der gør byen til byen, ét sted, hvor man kan nå det på to minutter siger medstifter Sixten Kai Nielsen
Vi serverer for over halvanden million gæster om året. Vi ved, hvad det kræver at levere høj kvalitet hver dag i stor skala, og det er præcis det, convenience mangler siger medstifter Bjarke Just Nielsen
Gothersgade er første skridt
Ambitionen med Oase rækker ud over den første butik i Gothersgade. Målet er at udvikle et nyt københavnsk convenience-koncept, der over tid kan vokse til flere lokationer.
Fokus er i første omgang på København og på at skabe et format, der kan fungere forskellige steder i byen uden at miste sin lokale forankring.
Om Oase
Oase er en københavnsk convenience-kæde grundlagt af Mikkel Westergaard, Sixten Kai Nielsen og Bjarke Just Nielsen.
Den første butik åbner 5. december 2026 i Gothersgade 58, København K. Gothersgade er første skridt i ambitionen om at udvikle Oase til flere lokationer i København.
