19. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Sundhedsborgmester glæder sig over opbakning fra statsministeren i sag om kød på plejehjem

Statsminister Mette Frederiksen har netop skrevet på Facebook, at hun mener, at det er forkert at ældre på københavnske plejehjem ikke kan få det kød, de ønsker at spise.

Sundhedsborgmester glæder sig over opbakning fra statsministeren i sag om kød på plejehjem
Af: Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Foto: AI-genereret med Google Gemini

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Ældre på plejehjem skal ikke nægtes kød - hverken på fødselsdage eller på en mandag i oktober. Det mener Sundsheds- og Omsorgsborgmester i København Jens-Kristian Lütken (V), og nu mødet det synspunkt opbakning fra statsminister Mette Frederiksen.

Det er gået for vidt, når klimakrav bestemmer hvad der er på tallerknen på københavnske plejehjem. Småtspisende ældre skal have det de gerne vil have og ikke spises af med ærter og bønner. Evnen til at glædes over mad er noget af det sidste demente mennesker mister - den glæde må vi ikke tage fra dem for at spare nogle få ton CO2. Det er jo vanvid og menneskefjendsk siger Jens-Kristian Lütken (V).

Han mener derfor, at plejehjem skal undtages fra kommunens klimaplaner, således at de ældre og personalet har friheden til selv at bestemme menuen. Han glæder sig over, at Mette Frederiksen har delt samme holdning på sine Facebookprofil:

Jeg er glad for at statsministeren er enig. Tak! siger Jens-Kristian Lütken og afslutter,

Det er simpelthen ikke noget, verdensfjerne klimafanatikere skal bestemme.

Nøgleord
PolitikSeniorlivKlima & miljø
Event Information