Jeg er så taknemmelig for disse vidunderlige skuespillere. Det er en fantastisk opsætning, og jeg er rørt helt ind i sjælen. Søvejen mellem Danmark og det nordlige England er flittigt brugt. Vi deler en stor historie og kultur. Vi deler alle fortællingerne, og jeg var ikke i tvivl om, at dette stykke kunne overføres fra min hjemby til København, fordi jeg føler, at I forstår, hvad stykket handler om. Jeg havde ikke forventet, at det ville være så godt. Det er fandme godt.
Sting overraskede på Østre Gasværk Teater sammen med castet i "THE LAST SHIP"
Den 19. marts besøgte den ikoniske musiker Sting Østre Gasværk Teater i København for at opleve sin egen musical, "THE LAST SHIP", opført for første gang på skandinavisk jord. Sting overraskede publikum ved at gå på scenen og optræde sammen med castet med titelnummeret fra forestillingen.
"THE LAST SHIP", der havde skandinavisk premiere på Østre Gasværk Teater den 21. februar 2025, har høstet store roser hos anmelderne. “Helstøbt og aldeles mageløs”, skrev Politiken og kvitterede med 6 hjerter. Berlingske gav den 5 stjerner og skrev i anmeldelsen: “Østre Gasværk beviser, hvorfor de er blandt landets bedste”.
Også Sting var meget begejstret for og rørt over opsætningen og udtalte efter forestillingen fra scenen:
