13. maj 2026

|

Pressemeddelelse

Standardlejligheden i København er steget 100.000 kr. hver måned i et år

Nye april-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at lejlighedspriserne i København netop har krydset 75.000 kr. pr. kvm. Det sker præcis et år efter, at salgsprisen rundede 60.000 kr. pr. kvm. Udviklingen svarer til, at en lejlighed på 80 kvm. er blevet 100.000 kr. dyrere måned for måned det seneste år.

Standardlejligheden i København er steget 100.000 kr. hver måned i et år
Af: Boligsiden | Foto: Boligsiden

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

På blot ét år er den gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder i Københavns Kommune steget med 15.000 kr. pr. kvm. Det viser nye april-tal fra Boligsidens Markedsindeks.

I april 2025 betalte de københavnske lejlighedskøbere i gennemsnit 60.054 kr. pr. kvm. for ejerlejligheden, og nu viser de nye april-tal for 2026, at den gennemsnitlige salgspris for lejligheder i hovedstaden er steget 1,9 procent denne seneste måned og dermed når nyt rekordniveau på 75.183 kr. pr. kvm.

Omsætter vi det til salgspriser for en standardlejlighed på 80 kvm., svarer det til, at lejligheden kostede cirka 4,8 mio. kr. i april 2025, hvorimod prisen nu er steget til cirka 6,0 mio. kr.

Altså 1,2 mio. kr. mere på et år, eller 100.000 kr. mere hver eneste måned det seneste år.

Det viser meget tydeligt, hvor meget fart der er på priserne på det københavnske lejlighedsmarked. Det er en prisudvikling, der er skabt af en kraftigt stigende efterspørgsel på et marked, hvor udbuddet samtidig har været meget lavt. Vi har så at sige ramt yderpolerne i både efterspørgsel og udbud, hvilket har givet ekstra brændstof til prisudviklingen siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden

Fortsætter priserne op?

Med gennemsnitlige salgspriser på lidt over 75.000 kr. pr. kvm. melder spørgsmålet sig helt naturligt: Hvor længe kan lejlighedspriserne i København blive ved med at stige?

Det kan kun tiden vise. Men vi har i de seneste måneder set en stigning i udbuddet af lejligheder i København, og selvom der fortsat bliver solgt mange lejligheder, er handlen i København ikke på det ekstra høje niveau, som vi så sidste år. Fortsætter den udvikling, kan det også betyde en mere afdæmpet prisudvikling på hovedstadens lejlighedsmarked siger Birgit Daetz

Aarhus-lejligheden er blevet 50.000 kr. dyrere hver måned

I takt med de voldsomme prisstigninger i København tegner der sig samme mønster i landets næststørste by, Aarhus, men i mindre skala.

Tallene fra Boligsidens Markedsindeks viser, at lejlighedspriserne i Aarhus Kommune er steget med 3,6 procent den seneste måned, og det bringer den gennemsnitlige salgspris op på 46.478 kr. pr. kvm. i april.

Det er 18,8 procent mere end på samme tidspunkt sidste år. Og laver vi samme regnestykke som for København, svarer det til, at standardlejligheden på 80 kvm. nu koster cirka 3,7 mio. kr. i Aarhus, hvorimod prisen var 3,1 mio. kr. for et år siden.

Standardlejligheden i Aarhus er altså steget cirka 600.000 kr. i værdi det seneste år svarende til 50.000 kr. hver eneste måned det seneste år.

Det er især i de seneste måneder, at priserne er steget markant i Aarhus. Det hænger sammen med et rekordlavt udbud, alt imens der fortsat er købere klar, og det presser priserne i Aarhus op siger Birgit Daetz

Udvikling i lejlighedspriser det seneste år

Måned/år

Gns. salgspris Københavns Kommune (kr. pr. kvm.)

Gns. pris for standardlejlighed, 80 kvm. (kroner)

Gns. salgspris Aarhus Kommune (kr. pr. kvm.)

Gns. pris for standardlejlighed, 80 kvm. (kroner)

April 2026

75.183

6.014.640

46.478

3.718.240

Marts 2026

73.806

5.904.480

44.844

3.587.520

Februar 2026

72.371

5.789.680

42.638

3.411.040

Januar 2026

70.816

5.665.280

41.973

3.357.840

December 2025

69.600

5.568.000

42.069

3.365.520

November 2025

67.855

5.428.400

41.915

3.353.200

Oktober 2025

66.452

5.316.160

41.762

3.340.960

September 2025

65.174

5.213.920

41.092

3.287.360

August 2025

64.259

5.140.720

40.216

3.217.280

Juli 2025

63.378

5.070.240

39.960

3.196.800

Juni 2025

62.304

4.984.320

39.711

3.176.880

Maj 2025

61.045

4.883.600

40.114

3.209.120

April 2025

60.054

4.804.320

39.119

3.129.520

Kilde: Boligsidens Markedsindeks

Salgspriserne stiger også på resten af boligmarkedet

Retter vi blikket væk fra lejlighederne og ser på huse og sommerhuse, viser de nye tal fra Boligsidens Markedsindeks også stigende priser på disse dele af boligmarkedet.

For villaer og rækkehuse er der sket en stigning i salgspriserne på 1,8 procent den seneste måned, hvilket bringer salgspriserne på landsplan op på 19.603 kr. pr. kvm. Det er 8,6 procent højere end på samme tidspunkt sidste år.

For sommerhuse er der sket en stigning i salgspriserne på 2,8 procent den seneste måned, og dermed ligger salgspriserne 9,1 procent højere end på samme tidspunkt sidste år.

Foråret er traditionelt en tid med prisstigninger på boligmarkedet. Det er her, mange vælger at sætte boligen til salg, køberne er aktive, og den øgede interesse giver også priserne et skub. Det ser vi igen i år, særligt for sommerhusene, som der er stor interesse for i øjeblikket siger Birgit Daetz

Sommerhuskøberne betaler nu i gennemsnit 25.827 kr. pr. kvm. på landsplan.

Udvikling i salgspriser april 2026

Boligtype

Gns. salgspris april 2026 (kr. pr. kvm.)

Ændring seneste måned

Ændring seneste år

Villaer/rækkehuse

19.603

1,8 %

8,6 %

Ejerlejligheder

45.652

1,6 %

18,7 %

Sommerhuse

25.827

2,8 %

9,1 %

Kilde: Boligsidens Markedsindeks

Nøgleord
BoligmarkedFinans
Event Information