I 2026 venter et alsidigt program med sanselige og tankevækkende udstillinger på designmuseet i Bredgade i København. I midten af januar åbner den tredje udstilling i serien LABORATORIUM – en udstillingsrække, som tager publikum med ind i formgiverens værksted og tankeunivers og afdækker, hvordan tidens nyskabende kunsthåndværk og design bliver til. Her kan publikum få et interessant indblik i Johannes Foersoms og Peter Hiort-Lorentzens anerkendte tegnestue og arbejde med udvalgte møbler gennem prototyper, skalamodeller og 1:1 møbeltegninger. De to møbeldesignere har designet møbler og produkter i mere end 50 år.
Stærkt program for 2026 på Designmuseum Danmark
Det nye udstillingsår på Designmuseum Danmark byder blandt andet på ikoniske plakater fra Japan, fabelagtige værker af tekstil- og beklædningskunstner Nikoline Liv Andersen og en stor særudstilling med Henrik Vibskov – en af Danmarks mest markante skikkelser inden for samtidsdesign, mode og kunst.
