18. september 2026

|

Pressemeddelelse

Sporten samles i særlig hyldest: Her hyldes danske veteraner den kommende måned

Den næste måned hyldes Danmarks tidligere udsendte og deres pårørende på sportens største scener, når der afvikles Veteran Match. En hyldest, der til 57 ligakampe vil frembringe stærke følelser hos både veteraner, pårørende og publikum.

Sporten samles i særlig hyldest: Her hyldes danske veteraner den kommende måned
Af: Danmarks Idrætsforbund | Foto: Lars Bech / Veteran Match

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Fra fredag aften og en måned frem vil de danske fodboldstadions, ishockeyhaller og håndboldhaller danne ramme om en særlig hyldest til de mennesker, der har sat livet på spil og kæmpet på international mission for Danmark.

For syvende år i træk afvikler Danmarks Idrætsforbund Veteran Match sammen med de største danske ligaklubber. I alt venter der den næste måned 57 kampe på tværs af toppen af dansk fodbold, håndbold og ishockey, hvor veteraner og pårørende inviteres gratis på tribunerne som klubbernes æresgæster.

Før kampstart rejser publikum sig i stående klapsalver, mens bannere rulles ud, flag bæres frem, og taler sætter ord på den indsats, som Danmarks tidligere udsendte og deres pårørende har ydet for landet. En tydelig og bevægende markering af respekt.

Det giver mig gåsehud hvert år, når en fyldt arena rejser sig og viser deres respekt for de danske veteraner. Vi må nemlig aldrig glemme det, som Danmarks tidligere udsendte og deres pårørende har gjort for vores land. Under Veteran Match sætter vi for syvende år i træk disse modige mennesker i centrum og giver tilbage gennem idrættens fællesskaber i en helt særlig hyldest siger Frans Hammer, der er næstformand i DIF

Stående klapsalver giver tårer i øjenkrogen

Veteran Match er et samarbejde mellem DIF, de professionelle klubber, kommuner og lokale veteranaktører, der alle arbejder sammen for at gøre noget særligt for en gruppe mennesker, der har gjort en særlig indsats for Danmark.

Klubberne i 3F Superligaen og Betinia LIGA i fodbold, Bambuni Herreligaen og Bambuni Kvindeligaen i håndbold og Danmarks bedste ishockeyliga, Metal Liga dedikerer hver en hjemmekamp til anerkendelsen af danske veteraner.

For mange veteraner er det at blive anerkendt i en fyldt hal eller på et stadion en både stærk og følelsesladet oplevelse. Og for samfundet er det en mulighed for at reflektere over den pris, nogle har måttet betale for at gøre tjeneste for nationen.

Som veteran har man jo været ude i noget, som ingen rigtig kan forstå. Men at se en hel sal rejse sig op som én stor mur for at hylde os veteraner og vores familier, giver tårer i øjnene, for jeg føler jo, at det er mig personligt, de står og klapper af. At mærke den dybe respekt, opbakning og anerkendelse fra en fyldt arena er fuldstændig magisk, og det er en oplevelse, som man aldrig glemmer, og som rammer mig dybt i hjertet.」 siger veteranen Jørgen, der har været udsendt for Danmark seks gange – herunder til Balkan og Irak

Udover de 57 Veteran Match-ligakampe hyldes de danske veteraner og deres pårørende også, når det danske herrelandshold i fodbold møder Portugal i Parken den 1. oktober.

FAKTA OM VETERAN MATCH

  • Veteran Match afvikles fra den 18. september til og med 18. oktober 2026.
  • Formålet er at give Danmarks over 40.000 tidligere udsendte en særlig tak for at have kæmpet for sikkerhed rundt om i verden, anerkende deres pårørende, samt mindes dem, der ikke kom hjem i live.
  • Veteran Match-hyldesten markeres blandt andet med særlige spillertrøjer, bolde, flag, bannere, taler og stående klapsalver for tidligere udsendte og deres pårørende.
  • Billetter til Veteran Match-ligakampene er gratis for veteraner og deres pårørende via veteranmatch.dk, hvor hele kampprogrammet også kan findes. For at indløse billet skal man have veterankort.
  • Veteran Match finansieres af midler fra Forsvarsforliget

Få det fulde overblik over årets Veteran Match-kampe

18. september

Lyngby BK vs. Silkeborg IF Kolding IF vs. Hillerød Fodbold

19. september

OB vs. FC Midtjylland Aarhus Fremad vs. Hvidovre IF GOG vs. Fredericia HK

20. september

Sønderjyske Fodbold vs. Randers FC AC Horsens vs. AGF Viborg FF vs. FC Nordsjælland AaB vs. Vendsyssel FF FC Fredericia vs. Vejle Boldklub

21. september

HB Køge vs. Hobro IK

22. september

Herning Bluefox vs. Aalborg Pirates

23. september

Herlev Eagles vs. Sønderjyske Ishockey

25. september

BSH vs. Skive fH

26. september

Skanderborg-AGF Håndbold vs. Mors-Thy Håndbold

27. september

Esbjerg Energy vs. Rødovre Mighty Bulls Nordsjælland Håndbold vs. Skjern Håndbold

28. september

Aalborg Pirates vs. Sønderjyske Ishockey Ribe-Esbjerg HH vs. GOG

29. september

Rungsted Seier Capital vs. Odense Bulldogs

30. september

Horsens Håndbold Elite vs. EH Aalborg Nykøbing Falster Håndboldklub vs. NordVestjysk Elite Odense Håndbold vs. Team Esbjerg Ringkøbing Håndbold vs. Viborg HK

2. oktober

Odense Bulldogs vs. Esbjerg Energy Skive fH vs. Ribe-Esbjerg HH Sønderjyske Herrehåndbold vs. TMS Ringsted Silkeborg-Voel KFUM vs. København Håndbold

3. oktober

KIF Kolding vs. Skjern Håndbold Mors-Thy Håndbold vs. Nordsjælland Håndbold BSH vs. Skanderborg-AGF Håndbold Skanderborg Håndbold vs. HØJ Elite Kvinder Fredericia HK vs. TTH Holstebro

4. oktober

Ikast Håndbold - Sønderjyske Kvindehåndbold

5. oktober

Rødovre Mighty Bulls vs. Esbjerg Energy Sønderjyske Ishockey vs. Herlev Eagles

7. oktober

NordVestjysk Elite vs. Odense Håndbold Team Esbjerg vs. Horsens Håndbold Elite Viborg HK vs. Nykøbing Falster Håndboldklub

8. oktober

Sønderjyske Kvindehåndbold vs. Skanderborg Håndbold

9. oktober

Frederikshavn White Hawks vs. Herning Blue Fox TTH Holstebro vs. Ribe-Esbjerg HH København Håndbold vs. Ikast Håndbold EH Aalborg vs. Silkeborg-Voel KFUM FC Nordsjælland vs. OB Vejle Boldklub vs. Hvidovre IF

10. oktober

TMS Ringsted vs. Nordsjælland Håndbold Skjern Håndbold vs. BSH HØJ Elite Herrer vs. Norddjurs Håndbold HØJ Elite Kvinder vs. Ringkøbing Håndbold Esbjerg FB vs. AaB Hillerød Fodbold vs. FC Fredericia

11. oktober

Brøndby IF vs. Lyngby BK FC Midtjylland vs. FC København Randers F vs. Viborg FF Silkeborg IF vs. AC Horsens

12. oktober

AGF vs. Sønderjyske Fodbold

18. oktober

FC København vs. AGF

Nøgleord
SportForeninger & frivillighed
Event Information