Skip to main content
7. marts 2023

SOFACOMPANY åbner nyt showroom i København: Kom med til åbningsfest

Lørdag den 11. marts slår SOFACOMPANY dørene op til det nyeste showroom med placering i hjertet af København. Designvirksomheden inviterer alle til åbningsfest med bobler, goodiebags og en vild konkurrence.

Af: Isabella Ravn | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA SOFACOMPANY

Lørdag den 11. marts slår SOFACOMPANY dørene op til det nyeste showroom med placering i hjertet af København. Designvirksomheden inviterer alle til åbningsfest med bobler, goodiebags og en vild konkurrence.

Det populære danske, designbrand SOFACOMPANY inviterer alle til fest lørdag den 11. marts fra klokken 10-17 i anledning af, at de åbner nyt showroom midt i København på H.C. Andersens Boulevard 33, 1553 København V – lige over for Tivoli og Glyptoteket. SOFACOMPANY har i forvejen showrooms i Aarhus, Odense, Ringsted og på Amager samt i 20 andre europæiske byer.

Møbelvirksomheden uddeler goodiebags til de første 50 gæster, og de spår, at det kommer til at gå stærkt, da tæt på 400 allerede har vist interesse for åbningsfesten på Facebook.

SOFACOMPANY ruller den blå løber ud og sørger for lyserøde bobler til alle samt en unik mulighed for at deltage i konkurrencen om at vinde en af deres mest populære sofaer, som de kalder Paula. Paula sofaen har vundet flere internationale designpriser og har en værdi af 8.999 kroner.

Med åbningen den 11. marts får mange tusinde danskere, der hver dag færdes på H.C. Andersens Boulevard, således direkte kig ind i SOFACOMPANYs møbelunivers, når det danske designfirma åbner sit første flagship showroom.

Med 542 kvadratmeter showroom placeret på H.C. Andersens Boulevard 33 træder SOFACOMPANY for alvor ind på den københavnske møbelscene. 50.000 biler og over 6.000 cyklister passerer hver dag forbi ejendommen, hvor ni kæmpe udstillingsvinduer inviterer inden for i SOFACOMPANYs univers.
Showrooms er et centralt omdrejningspunkt i SOFACOMPANYs vækststrategi. En stor del af virksomhedens kunder foretrækker nemlig at opleve møblerne, inden de træffer den endelig købsbeslutning. 

Vi har været på udkig efter det rette lejemål i København igennem længere tid. Det har vi fundet nu, og vi ser frem til at kunne slå dørene op til vores nye ambitiøse showroom den 11. marts. Vi ved, at det har stor betydning for vores kunder at se og prøvesidde møblerne, inden de bestiller dem. Den mulighed kan vi fremover tilbyde de mange mennesker, der bor i og omkring København i et meget centralt placeret showroom, som indrettes efter de nyeste principper, siger Andre Stahmer, Chief Commercial Officer i SOFACOMPANY.