04. august 2025

|

Pressemeddelelse

Skærpet strafzone omkring Parken og tilbageholdelse af udebanefans

For at forhindre voldelige sammenstød i forbindelse med den kommende fodboldkamp mellem F.C. København og Malmö FF den 12. august indfører Københavns Politi en midlertidig, skærpet strafzone omkring Parken.

Skærpet strafzone omkring Parken og tilbageholdelse af udebanefans
Af: Københavns Politi | Foto: Canva

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Foruden strafzonen har Parken fået et påbud om, at udeholdets fans skal tilbageholdes på stadion i op til en time efter kampen. Kampen mellem F.C. København og Malmö FF finder sted den 12. august i Parken, og ved tidligere kampe mellem de to hold har der været tilfælde af både vold og hærværk.
Skærpet strafzone skal forhindre uroligheder
Sidst de to hold mødte hinanden, så vi voldelige sammenstød mellem fangrupperingerne, men det, vi desværre også så, var, at begge fangrupperinger søgte voldelige konfrontationer med politiet. Det vil vi ikke acceptere, og vi håber og tror, at en skærpet strafzone i området – sammen med vores synlige indsats – vil være med til at hindre uroligheder, siger ledende politiinspektør Peter Dahl.
Den skærpede strafzone gælder i tidsrummet den 12. august 2025 kl. 11.00 til den 13. august kl. 01.00. Den medfører, at straffen kan stige til det dobbelte for visse typer af kriminalitet begået i zonen – det gælder blandt andet vold, hærværk og grov forstyrrelse af den offentlige orden.
Den skærpede strafzone omfatter følgende område:
Udebanetilskuere kan tilbageholdes
Derudover har Københavns Politi givet F.C. København påbud om at tilbageholde udeholdets tilskuere, der er placeret på D-tribunen, i en periode på op til 60 minutter efter kampen.
Vi ser tilbageholdelse af udebanefans som et vigtigt redskab til at forebygge uro og forhåbentligt være med til at sikre, at alle der går til fodbold får en god og tryg oplevelse, siger Peter Dahl.
Hovedparten af tilskuerne bliver lukket ud af stadion umiddelbart efter slutfløjt og kan søge væk fra stadion. Så snart Københavns Politi vurderer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, får de tilbageholdte tilskuere lov til at forlade Parken. Læs mere om udpegning af skræpet strafzone i området omkring Parken i København den 12. og 13. august 2025 her.

Galleri

Event Information