27. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

SF, Socialdemokratiet og Enhedslisten vil have Miniskills til København

Partierne vil gøre det muligt for Københavns 7. klasser at prøve kræfter med forskellige håndværk og erhvervsfag i praksis, så flere får øjnene op for erhvervsuddannelserne.

SF, Socialdemokratiet og Enhedslisten vil have Miniskills til København
Af: Socialistisk Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

For mange unge er gymnasiet det oplagte valg efter 9. klasse. Den opfattelse forsøger SF, Socialdemokratiet og Enhedslisten at gøre op med. Onsdag stemte Børne- og Ungdomsudvalget i København for at undersøge muligheden for, at Miniskills kan afholdes til København.

MiniSkills giver udskolingseleverne mulighed for at prøve kræfter med, de muligheder som erhvervsuddannelserne giver gennem konkrete, sjove og praktiske aktiviteter. Hvad end det er at mure fliser, skifte olie, samle stikdåser eller noget helt fjerde, handler MiniSkills om at vise eleverne, hvilke muligheder der er efter 9. klasse.

I København søgte kun 10,4 % af de unge direkte ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. Vi skal blive bedre til at fortælle vores børn og unge, at der findes mange veje til et godt arbejdsliv. Jeg håber, at MiniSkills kan være med til at åbne flere unges øjne for erhvervsuddannelserne. For vi får brug for dygtige håndværkere og faglærte i fremtiden udtaler Christian Ingemann, Børne- og Ungdomsordfører for SF i København

Vi skal sikre, at flere unge får øjnene op for de muligheder, en erhvervsuddannelse giver. Alt for mange kender ikke de mange spændende fag og karriereveje, der findes. Med MiniSkills får Københavns 7. klasser mulighed for at prøve kræfter med forskellige håndværk og fag i praksis. Det kan åbne nye døre for de unge og give dem et bedre grundlag for at vælge deres fremtid. Vi skal vise, at der er mange veje til et godt arbejdsliv, og at alle uddannelsesveje er værdifulde siger Yildiz Akdogan, Børne-og ungdomsordfører for Socialdemokratiet i København

I København ønsker vi at forlade en økonomi præget af brug-og-smid-væk. Vi ønsker os en økonomi, hvor vi reparerer, forbedrer og genbruger det, vi allerede har. Det kan kun lade sig gøre, hvis der i fremtiden er flere københavnere, som er dygtige til håndværk. Den ambition vil være mere naturlig at forfølge, hvis man som 13- eller 14-årig har været inspireret af Miniskills udtaler Gorm Gunnarsen, Skoleordfører for Enhedslisten i København

Erfaringer fra andre kommuner viser, at konceptet både skaber et samarbejde mellem skoler, ungdomsskoler, erhvervsskoler og lokale virksomheder samt udfordrer de unges forestilling om, at gymnasiet er det naturlige valg efter folkeskolen. Med vedtagelsen af forslaget går Børne- og Ungdomsforvaltningen nu i gang med at undersøge muligheden for, at Miniskills kan komme til København.

Event Information