23. marts 2026

Savery Academy inviterer til sommerworkshops og audition på Det Ny Teater

Savery Academy skyder sommeren 2026 i gang med en række workshops for både letøvede, begyndere og elever med interesse for musical, dans, sang og skuespil.

Savery Academy inviterer til sommerworkshops og audition på Det Ny Teater
Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Savery Academy

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Allerede i uge 25, fra 15. til 18. juni 2026, samt i uge 26, fra 22. til 25. juni 2026, byder Savery Academy på sommerworkshops med ballet for letøvede fra mandag til torsdag kl. 9.30-11.00 samt tåspids kl. 11.00-11.30 for teens, unge og voksne. I uge 25 tilbydes desuden ballet for begyndere, mens uge 26 også rummer showdance. Som en fast sommertradition åbner Savery Academy også dørene til Elite Musicalskolens Summerworkshop i uge 27, fra 29. juni til 3. juli 2026. Her kan elever udefra i alderen 7-12 år, som ikke allerede går på Elite Musicalskolen, deltage sammen med skolens egne elever i alderen 7-18 år. Ugen byder på undervisning i ballet, tåspids, showdance, sang og skuespil på hverdage mellem kl. 10.00 og 15.00. For børn, der deltager udefra, kan sommerworkshoppen få ekstra stor betydning. Deltagelse i uge 27 kan nemlig træde i stedet for den normale audition til Elite Musicalskolen. Workshoppen giver mulighed for både at lære børnene at kende og se dem arbejde med sang, dans og skuespil i praksis.
Audition for små talenter

Derudover afholder Savery Academy audition til Elite Musicalskolen søndag den 28. juni kl. 16.00 for børn i alderen 7-12 år. For at blive optaget skal barnet have lidt erfaring med enten dans, sang eller skuespil og samtidig have lyst til at udvikle sig inden for alle tre fag. Til audition skal barnet synge Jeg ved en lærkerede og medbringe dansetøj samt sokker eller bløde balletsko.

Savery Academy opfordrer til at tilmelde sig hurtigt, da der er få pladser, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Læs mere og tilmeld på saveryacademy.dk.

Event Information