26. maj 2025

|

Pressemeddelelse

Sådan undgår du, at dine oplysninger bliver brugt til Metas kunstige intelligens

Har du en Facebook- eller Instagram-profil, og vil du gerne undgå, at dine opslag, billeder eller interaktioner bliver brugt til at træne Metas kunstige intelligens? Så læs med her.

Sådan undgår du, at dine oplysninger bliver brugt til Metas kunstige intelligens
Af: Isabella Fuglsang | Foto: Canva

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Har du også hørt eller læst, at Meta, der ejer Facebook og Instagram, har varslet, at de fra juni vil begynde at bruge offentlige brugerdata til at udvikle deres AI-teknologier? Det betyder, at dine opslag, billeder, kommentarer og andre aktiviteter på Meta potentielt kan indgå i træningen af deres sprogmodeller og AI-systemer. Men du kan gøre indsigelse – og det er heldigvis ret enkelt.
Sådan gør du:
Hvis du ønsker at frabede dig, at dine oplysninger bruges til AI-formål hos Meta, skal du blot udfylde denne formular. Her skal du:
  • Angive din e-mail, og hvis du ønsker det, kan du give en kort begrundelse (fx at du ikke ønsker dine data brugt til AI-formål)
  • Klikke "Indsend"
Din indsendelse gælder på tværs af dine konti i dit Kontocenter, så hvis din Instagram og Facebook er knyttet sammen, vil det gælde på tværs af alle konti. Hvis du ønsker at vide mere omkring dine rettigheder i forbindelse med de oplysninger, du ellers har delt på Meta, kan du læse med her.
Event Information