Imens vi venter på at Fiskeriaftalen udmøntes og Danmark påbegynder indsatsen mod de 49.000 danske spøgelsesnet, så går vi igang. I samarbejde med private bidragsydere og flere firmaer indsamler Plastic Change op mod et ton spøgelsesnet/tabte fiskeredskaber i Lillebælt. Alle er velkomne, når nettene hæves fra dykkerbåden og vi sammen med 70 skolebørn renser dem på kajen i Fredericia marina. Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog og stifter hos Plastic Change, udtaler om dagens oprydning på havets bund
Havet omkring Danmark sukker efter handling. Hvert eneste spøgelsesnet, der fjernes fra havbunden, forbedrer den danske havnatur. Spøgelsesnettene fisker videre efter de er tabt og udleder både mikroplastik og bly
Vi hilser fiskeriaftalens tiltag mod spøgelsesnet velkomne, men bevillingen er et-årig og er kun starten på den indsats der er nødvendig. Henrik Beha fortsætter
Regeringen må øge ambitionen. Uden langsigtet finansiering kommer vi ikke de 49.000 spøgelsesnet til livs. Vores mål er et hav fri for tabte fiskeredskaber - og at en mærknings- og pantordning samt registrering skal sikre havet i fremtiden
Danmarks hav er udsat for en lang række presfaktorer, særligt landbrugets udledning af kvælstof, men mange andre faktorer som spøgelsesnet og efterladte fiskeredskaber, kemisk forurening, trawling, råstofudnyttelse med mere, bidrager samlet set til et yderst forarmet og presset dansk havmiljø. Det kræver, at vi investerer langsigtet, hvis de kommende generationer skal opleve en stærkt forbedret dansk havnatur fuld af biodiversitet. Vi er glade for at havordfører fra SF, Marianne Bigum, deltager på dagens oprydning. SF sidder i regering og kan medvirke til at indsatsen mod spøgelsesnet intensiveres og sikres på lang sigt. Marianne vil deltage i følgebåd på dagens oprydning og være tilgængelig for interview, når vi er retur i havnen klokken 13.00.
Firmaer der har bidraget til opsamlingen er ELSK, Hvacon Marine Systems og Kiropraktisk klinik Fredericia.
TID: Onsdag den 30. september 2026 klokken 11.30
STED: Fredericia marina
