Skip to main content
16. maj 2025

Planet Nusa afholder ét stort community event til fordel for Røde Kors

Planet Nusa inviterer til Nusa Flea & Creative Market – en dag med genbrug, kreativitet og fællesskab til fordel for Røde Kors.

Af: Planet Nusa | Foto: Petra Kleis
Pressemeddelelse

Søndag den 25. maj 2025 forvandler Planet Nusa BaneGaarden i København til et mekka af loppeguld, DIY-glæde og meningsfuldt fællesskab. Nusa Flea & Creative Market er et stort community event til fordel for Røde Kors – skabt som en del af Planet Nusas engagement i Røde Kors’ Klub 10.

Formålet er enkelt: at samle mennesker og midler ind til en god sag – og samtidig skabe en inspirerende og hyggelig dag for alle.

Vi tror på, at det er i fællesskab, vi for alvor kan skabe positive forandringer. Når vi løfter sammen, kan vi være med til at gøre en forskel – og vi håber, at rigtig mange har lyst til at kigge forbi og være en del af dagen, så vi kan bidrage til Røde Kors’ vigtige arbejde, fortæller Mille Skat, co-founder af Planet Nusa.

Loppemarked med Nusa-vibe

Markedet byder på et væld af stande fra både Planet Nusa-teamet og eksterne standholdere, hvor du kan gøre unikke fund, pre-loved Nusa-favoritter og masser af andet loppeguld. Det bliver hyggeligt – og med god samvittighed.

Vi vil gerne vise, hvor meget fælleskab, glæde og mening der kan opstå, når vi samles om et godt og vigtigt formål. Det handler om at bruge vores univers til noget meningsfuldt – og samtidig skabe en dag, hvor alle kan deltage. Og ja, selvfølgelig give klædeskabets glemte favoritter nyt liv” siger Kristine Esmer, medstifter af Planet Nusa, fortæller Kristine Esmer, co-founder af Planet Nusa.

Dagen byder selvfølgelig også på lækker mad og drikke fra BaneGaardens madboder og kaffevogne. Tag venner, børn og naboer med – der er noget for alle!

Kreativ hygge for alle

Når du har shoppet dig glad, kan du sætte dig til rette i vores kreative værksteder og kaste dig ud i en af de mange DIY-aktiviteter. Prøv fx:

  • Fleurentine – Lav dine egne smukke papirblomster

  • Tullin Studio – Slip fantasien løs med farverige perleprojekter

  • Nomi – Lær at hækle eller strikke med personlighed

Alle workshops faciliteres af dygtige kreative kræfter, der guider og inspirerer hele dagen. En del af salget fra DIY-kits går direkte til Røde Kors.

Vil du selv stå med en stand?

Det koster kun 250 kr. at få en stand – og hele beløbet doneres direkte til Røde Kors. Du får et bord (2×0,8 m) og en standplads (2×2 m), som du kan dele med en ven.

Tilmeld din stand her.

OBS: Der er stadig enkelte stande tilbage – men de bliver hurtigt snuppet!