04. november 2026

|

Pressemeddelelse

PensionDanmark vil skabe nyt blandet bykvarter på Nørrebro

PensionDanmark melder sig nu ind i udviklingen af Vingelodden på Nørrebro efter købet af en større grund fra Vision Ejendomme. Ambitionen er at opføre op mod 400 blandede boliger.

PensionDanmark vil skabe nyt blandet bykvarter på Nørrebro
Af: PensionDanmark | Foto: PensionDanmark/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vingelodden på Ydre Nørrebro kan i de kommende år få nyt liv. Det tidligere erhvervsområde er udpeget til byudvikling af Københavns Kommune, og flere grundejere arbejder sammen om at skabe et nyt kvarter med boliger, byrum og plads til fællesskab og lokalt byliv.

Erhvervsområdet huser i dag blandt andet flere bilforretninger og værksteder, og nu går PensionDanmark ind i udviklingen efter at have erhvervet en grund fra Vision Ejendomme. Målet er at bidrage til det nye kvarter med op til 400 blandede boliger og rekreative arealer - til gavn for hele Nørrebro.

Vingelodden ligger midt i Nørrebros pulserende byliv. Det er en unik mulighed, som vi gerne vil være med til at løfte. Projektet skal bygge videre på den særlige identitet, som kendetegner Nørrebro som et levende brokvarter. Samtidig vil vi gerne tilføre flere ejerboliger, som Nørrebro oplever stor efterspørgsel efter i dag siger Torben Modvig, direktør for ejendomme i PensionDanmark

Før området kan blive til virkelighed, afventer udarbejdelsen af en lokalplan for området. Herefter vil den konkrete udvikling kunne tage form i tæt samarbejde mellem grundejere, kommune og øvrige interessenter med fokus på at skabe en ny bydel, der både bidrager med nye boliger og styrker bylivet på Nørrebro.

Vi vil udvikle et projekt, der giver noget tilbage til byen. Udover boliger har vi ambitioner om at skabe et område, der åbner sig mod Nørrebro og inviterer hele lokalområdet indenfor. Hvordan vi bedst lykkes med den opgave, ser vi frem til at drøfte med de lokale interessenter og Københavns Kommune siger Torben Modvig

Nøgleord
Bolig & haveKommuneErhverv
Event Information