17. maj 2026

|

Pressemeddelelse

Parken flytter ind på Rigshospitalet med særlig børnetribune

Med åbningen af 3Bunen rykker SMILfonden, F.C. København og 3 stemningen fra Parken helt ind på Danmarks største hospital og giver børn og deres familier mulighed for at glemme sygdommen for en stund, når de i stedet kan give sig hen til den ægte stadionoplevelse.

Parken flytter ind på Rigshospitalet med særlig børnetribune
Af: 3 Danmark | Foto: 3 Danmark

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Når F.C. København løber på banen i Parken til sæsonens sidste Superligakamp søndag den 17. maj, vil det ikke kun være fansene på stadion, der får den specielle oplevelse med.

Også en ganske særlig fangruppe på Rigshospitalet i København vil kunne følge Byens Hold helt tæt på.

Det skyldes et nyt samarbejde mellem SMILfonden, F.C. København og 3, der i fællesskab har skabt en specielt konstrueret tribune til Rigshospitalet, 3Bunen. Den særlige tribune er designet med de originale sæder fra Parken, kunstgræs og stadionlys samt storskærm, så børnene og deres familier kan få den bedst mulige totaloplevelse.

Med initiativet ønsker parterne at bringe stadionoplevelsen tættere på de børn og familier, som lever med kronisk sygdom og ofte har en hverdag præget af behandlinger, kontroller og begrænset overskud.

For SMILfonden handler initiativet om at skabe opløftende pauser i en hverdag, hvor sygdom desværre ofte fylder en del.

Vi møder børn og familier med en hverdag, hvor sygdom fylder meget. Derfor betyder det alverden for os at kunne skabe unikke oplevelser og fællesskaber, der giver glæde og energi. Med 3Bunen kan børnene være en del af stemningen og fællesskabet omkring F.C. København og føle sig som en del af noget større sammen med andre siger Jonas Giersing fra SMILfonden

Initiativet er en væsentlig del af F.C. Københavns indsats for byen, københavnerne og samfundet; ForKBH. Klubben har en position og en rækkevidde, der skal benyttes til at gøre en positiv forskel i hovedstaden og give tilbage til byen.

Tribunerne har vist igen og igen, at vi står sammen, når det gælder. Den oplevelse skal de unge løver og løvinder på Rigshospitalet også mærke, og derfor skaber vi en helt unik Parken-oplevelse for dem, så de kan følge holdet tæt på og være en del af sammenholdet siger Mikkel Grove Lindsted, F.C. Københavns kommercielle direktør

Inden kampen i Parken har børnene haft besøg af flere spillere fra F.C. Københavns førstehold i SMILfondens kreative værksted på Rigshospitalet. Her har børnene i fællesskab arbejdet på deres helt egen tifo, mens flere af holdets øvrige spillere har sendt personlige videohilsner til børnene på Rigshospitalet.

Når tifoen rulles ud til kampen, informerer stadionspeakeren de mere end 30.000 fans i Parken om det særlige initiativ, og der bliver samtidig etableret en live-forbindelse fra Rigshospitalet til storskærmene, så børnene er med i realtid.

Siden 2022 har F.C. København, 3 og SMILfonden samarbejdet om at give syge børn adgang til særlige oplevelser, og 3Bunen er blot det seneste initiativ i rækken.

3 er stadionpartner i Parken og har ansvaret for den digitale infrastruktur på Danmarks nationalstadion, og den samme teknologi overføres nu til 3Bunen for at skabe den ægte liveoplevelse med ufiltreret stemning for nogle af de børn, som ikke altid har overskud eller mulighed for at deltage i den slags oplevelser.

Som leverandør af netværket i Parken, bidrager vi til liveoplevelsen for tilskuerne på stadion. Med 3Bunen tager vi stemningen fra kampdag uden for stadions mure, og bringer den til børnene fra SMILfonden, der ikke har mulighed for at være der selv. Vi bidrager til at skabe rammerne for den helt nære fodboldoplevelse. Dét er en meningsfuld måde at bruge både vores teknologi og ressourcer på, og vi er glade for at kunne bidrage til projektet siger Marie-Louise Back Chief Operating Officer i 3

Kampen mellem F.C. København og Randers FC søndag den 17. maj fløjtes igang kl. 14.00. Du kan købe billetter til kampen her og være med til at skabe en uforglemmelig oplevelse for børnene på Rigshospitalet og deres familier.

For yderlige kontakt og pressehenvendelser:

SMILfonden

bl@smilfonden.dk+45 52266060

F.C. København

Asbjørn Riis-Søndergaardasbjorn@goodrel.dk+45 53854684

3 Danmark

presse@3.dk+45 31200202

Nøgleord
SportBørn & ungeSundhed
Event Information