Skip to main content
5. august 2025

Pandora og ung kunstner bag gavlmaleri om kærlighed – afsløres under CPHFW 2025

I anledning af Copenhagen Fashion Week 2025 præsenterer Pandora et nyt imponerende gavlmaleri i hjertet af Frederiksberg.

Af: Pandora A/S | Foto: Pandora A/S
PRESSEMEDDELELSE

Kunstværket Echo of Love er skabt af den unge danske kunstner Anna Kathrine Trads i samarbejde med Pandora og Institut for Urban Kunst. Det præsenterer Pandoras budskab om kærlighed, transformation og forbindelse i et stærkt visuelt udtryk.

Placeringen på Gammel Kongevej 39 – et af Københavns mest trafikerede og eksponerede hjørner med over 35.800 forbipasserende dagligt – gør værket til en markant kulturel tilføjelse til bybilledet.

Jeg elsker, hvordan gadekunst møder mennesker midt i hverdagen og skaber små øjeblikke til refleksion.  Jeg fandt stor inspiration i Pandoras arbejde med murano glas, dets bløde former, dets evne til at transformere og binde elementer sammen. ‘Echo of Love’ er skabt som en visuel hyldest til kærlighedens mange lag og forbindelser, både i os selv og imellem os. Jeg håber, at folk vil tage sig tid til at se på det, mærke det og finde deres egen betydning i det, siger Anne Katherine Trads.

Pandora – en global kærlighedshistorie med københavnske rødder

Pandora blev grundlagt i 1982 af Per og Winnie Enevoldsen med en lille guldsmedeforretning på Nørrebrogade. I dag er brandet vokset til verdens største smykkebrand og en af Danmarks største virksomheder – med over 37.000 medarbejdere globalt, 2.700 konceptbutikker og mere end 113 millioner solgte smykker årligt, svarende til tre smykker hvert sekund.

Selvom størstedelen af Pandoras omsætning i dag kommer fra internationale markeder, har brandet stadig hovedkontor i København og arbejder målrettet på at styrke forbindelsen til sine danske rødder. Det gælder både i bybilledet, i kulturlivet og i dialogen med danskerne. I sommeren 2025 har Pandora blandt andet sat sit aftryk på Roskilde Festival og Folkemødet – og nu også med et monumentalt gavlmaleri midt i København lanceret under Copenhagen Fashion Week.

Pandora er et globalt brand, men vores rødder er dybt forankret i København. Med initiativer som ‘Echo of Love’ ønsker vi at bringe vores fortælling tættere på det sted, hvor det hele begyndte. For os handler det ikke kun om smykker, men om at skabe forbindelser på tværs af mennesker, kulturer og udtryk. Vægmaleriet er en del af vores ambition om at engagere os mere aktivt i den kultur, vi udspringer af, og det afspejler vores værdier om kærlighed, fællesskab og kreativitet i en form, der taler direkte til byens borgere, siger Mads Twomey-Madsen, direktør for kommunikation og bæredygtighed hos Pandora.

Se værket på Gammel Kongevej 39, Frederiksberg.