Overblik over kommunale øvelokaler og atelierer skal styrke Københavns kulturliv

En trommeslager slår takten an i en bunker under Fælledparken. En kunsthåndværker placerer en klump ler på sin drejeskive i keramikværkstedet i Christianshavns Beboerhus. En dansegruppe afprøver en koreografi i en øvesal, før de møder publikum. Hver dag bruger kunstnere og kulturaktører en lang række kommunale faciliteter rundt om i København til at udvikle deres kreative arbejde. En ny kortlægning samler nu for første gang et overblik over byens kommunale øvelokaler, atelierer, værksteder, øvesale og prøvescener. Men spørgsmålet er, om der er nok faciliteter til at dække efterspørgslen. Flere musikere og kulturaktører fortæller, at ventelisterne til øvelokaler er lange, og at pres fra befolkningstilvækst samt lukning af eksisterende lokaler gør det stadig sværere at finde plads. Musiker og projektleder Morten Ogstrup Nielsen har kaldt det en regulær øvelokalekrise. Og det skal der ses nærmere på, mener kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl.

Jeg oplever, at kulturen i København har det fortsat sværere i takt med byen udvikler sig. Vi ved for eksempel, at musikmiljøet skriger på flere øvelokaler. Med kortlægningen får vi nu et redskab til at tage det første skridt i den oprustning af kulturområdet i København, som, jeg mener, er nødvendigt, siger han.

Dialog med de udøvende kunstnere og resten af kulturlivet er afgørende

Kortlægningen viser, at Københavns Kommune har 170 øvelokaler til musik, 51 værksteder til visuel kunst, 120 atelierpladser, 42 øvesale til scenekunst samt 31 prøvescener til koncerter, forestillinger og udstillinger. Det er faciliteter, der drives både af kommunale institutioner og af private eller foreningsbaserede aktører, der modtager kommunalt tilskud.

Med den her kortlægning i hånden har vi nu endnu bedre forudsætninger for at gå i dialog med de udøvende kunstnere og kulturlivet om de problemer, de oplever. Det er imidlertid vigtigt, vi får det fulde overblik, der rækker ud over kommunens bygninger, hvis vi skal komme hele vejen rundt om problemet. Jeg vil derfor også lade kommunens kortlægning være inspiration og invitation til en videre kortlægning. For det er nemlig helt afgørende for mig, at det er i fællesskab, vi finder de bedste løsninger, så vi kan løfte hele området, siger Christopher Røhl.

Borgmesteren understreger dog, at det ikke nødvendigvis er kommunen, der altid er den bedste aktør til at løfte opgaven. Men at partnerskaber med foreninger eller fonde også kan være vejen frem. Det kommer an på, hvad kunstnermiljøerne rent faktisk har behov for. Eksempelvis kan kommunale lokaler benyttes af alle borgere og bookes enkeltvis, mens private lokaler ofte er forankret i medlemsbaserede foreninger, hvilket giver bedre muligheder for faste tider og opbevaring af instrumenter og grej.

Der skal sættes strøm til vækstlaget

Kortlægningen er udarbejdet på baggrund af Kultur- og Fritidspolitikken 2023-2026 og har til formål at skabe et vidensgrundlag, der kan understøtte Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets arbejde med at styrke Københavns kulturelle vækstlag.

Vi skal opruste Københavns kulturliv. For det er kulturen, der binder os alle sammen i en tid, hvor mange forsøger at splitte os. Derfor skal kulturen have de bedste forudsætninger for at trives. Hvis spirende kunstnere skal kunne øve, forme og udfolde deres kreativitet, så er det grundlæggende, at byen i langt højere grad kan støtte op om de små aktører gennem lettere adgang til faciliteter, scener og lokaler, siger kultur-, fritids- og borgerserviceborgmesteren.