Ejerne af træskibene har velvilligt stillet deres skib gratis til rådighed for kræftramte medlemmer af Kræftforeningen Tidslerne.
På https://tidslerne.nemtilmeld.dk er de enkelte sejlskibe beskrevet mere detaljeret. På kajen vil en af Tidslernes frivillige samt en repræsentant for skibet byde jer velkommen. Tidslerne sørger for en goodiebag med lidt snack og vand. Skulle vejret - mod forventning - forhindre sejlads, sørger frivillige og besætningen for lidt underholdning, og du får mulighed for at hale i noget tovværk, hvis du har lyst. Træsejlskibene sejler fra følgende byer:- Skonnerten Fulton sejler fra Hobro
- Skonnerten Marilyn-Anne sejler fra Struer
- Skonnerten Northern Grace sejler fra Århus
- Skonnerten Fionia sejler fra Middelfart
- Skonnerten Meta sejler fra Rudkøbing
- Skonnerten Aron sejler fra Svendborg
- Skonnerten Fylla sejler fra Svendborg
- Skonnerten Halmø sejler fra København
- Galeasen Hjalm sejler fra Holbæk
- Skonnerten Johanne sejler fra Nakskov
