Skip to main content
22. november 2023

Opgør med myten om byernes vækst og flugten fra landområderne

Unge foretrækker ikke nødvendigvis at bo i København og mange børnefamilier flytter fra storbyerne. Det er ikke kun på grund af høje boligpriser, viser ny rapport.

Af: Isabella Ravn | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA AALBORG UNIVERSITET

Unge foretrækker ikke nødvendigvis at bo i København og mange børnefamilier flytter fra storbyerne. Det er ikke kun på grund af høje boligpriser, viser ny rapport.

I en ny undersøgelse fra Instituttet BUILD på Aalborg Universitet (AAU) bliver danskernes valg af bosætning og flyttemønstre trevlet op og belyst fra nye vinkler. Resultatet udfordrer myten om en envejsstrøm af borgere, der i hobetal flytter fra landkommunerne og til storbyen, fordi storbyen kan tilbyde mere kultur, flere jobmuligheder og bedre levevilkår.

De vedholdende historier om flugten fra landet til storbyen, der bliver tegnet af både medier og beslutningstagere, er ikke rigtige, siger seniorforsker Helle Nørgaard på baggrund af rapporten Myter og realiteter om flyttemotiver, bolig- og bosætningspræferencer.

Hvert år flytter omkring 900.000 danskere internt i landet. Tallene viser, at det er rigtigt, at krisen i 2008 gav anledning til befolkningstab, virksomhedslukninger og usælgelige boliger i land- og yder¬ kommuner, mens storbyerne København og Aarhus oplevede en markant vækst.

Den udvikling vendte i 2012-2013, hvorefter flytteunderskuddet i yder- og landkommuner blev stadigt mindre. I 2020 og 2021 var der et markant flytteoverskud i mellemkommunerne og i nogen grad også i landkommunerne, hvilket var modsvaret af et tilsvarende markant flytteunderskud i bykommunerne fordi flere flyttede væk end til bykommunerne især fra Københavns Kommune, der har haft større fraflytning end tilflytning med et stigende flytteunderskud siden 2019.

Rapporten giver også svar på, hvilke motiver, der ligger bag beslutningerne om at flytte.

Undersøgelsen viser ikke mindst, at forskellige mennesker har forskellige bosætningspræferencer. Det er i høj grad knyttet til livsfaser, men også til grundlæggende værdier, hvor nogle mennesker foretrækker at bo i en storby, mens andre foretrækker at bo i en mindre by eller i landlige omgivelser, forklarer seniorforsker Helle Nørgaard.

Befolkningstallet toppede i København i 1960erne og begyndte først at stige igen fra 1990erne i sammenhæng med massive statslige investeringer. Siden da har kommunen været i vækst på grund af større tilflytning end fraflytning, indvandring og fødselsoverskud. Siden 2019 er balancen ændret, så der nu er et flytteunderskud i København.