For nogle kan det være svært at tage skridtet ind i foreningslivet. Derfor er det godt, at vi har et tilbud som FritidsGuiderne, der hjælper forældre og børn med at finde den helt rette fritidsaktivitet. For når børn bliver en del af fritids- og foreningslivet, så bliver de en del af flere fællesskaber og oplever sammenhold og udvikling, som styrker trivslen, siger Mia Nyegaard (RV).FritidsGuiderne hjælper børn ind i foreningslivet på forskellige måder og fokuserer altid indsatsen omkring den enkelte familie og det enkelte barn. Nogle skal blot have hjælp til det praktiske, mens andre har behov for, at en frivillig tager med til aktiviteten de første gange.
Jeg er utrolig stolt af, at vi er lykkes med at sætte en indsats sammen, som hjælper så mange børn til fritidsaktiviteter. Vi arbejder hele tiden på at udvikle vores indsats, så vi hjælper bedst muligt, siger Morten Hørlyck Augustesen, der er projektleder for Fritidsguiderne.Nye målgrupper og øget trivsel Efter krigen i Ukraine er der kommet en ny målgruppe til. Det er de ukrainske fordrevne børn og unge, der gerne vil finde en fritidsaktivitet i København.
Vi arbejder hele tiden på at tilpasse indsatsen, så vi kan hjælpe de børn og unge, som har det største behov. I øjeblikket oplever vi et stort behov for at understøtte og hjælpe de ukrainske fordrevne, og det forsøger vi selvfølgelig at løfte, lyder det fra Morten Hørlyck Augustesen.Sidder man og har brug for hjælp til at finde en fritidsaktivitet til sit barn, så er hjælpen lige til:
Man kan gå ind på vores hjemmeside og udfylde en henvisningsskabelon, så lander det i vores system, og så forsøger vi at tage kontakt inden for senest tre uger. Man kan selvfølgelig også altid ringe eller skrive en mail, fortæller Morten Hørlyck Augustesen.FritidsGuiderne kan kontaktes på tlf.: 2634 0023 eller fritidsguidernekbh@kk.dk. Man finder henvisningsskabelonen på FritidsGuiderne KBH | FritidsGuiderne KBH (kk.dk)
