Når et barn eller en ung bliver behandlet for anoreksi med familiebaseret behandling (FBT) i psykiatrien, får forældrene et stort ansvar. De skal ikke alene være mor eller far til et alvorligt sygt barn. De får også ansvaret for det, som barnet frygter allermest, nemlig spisning.
Et nyt dansk kvalitativt studie fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden og Somenta, baseret på interviews med 20 forældre efter et FBT-forløb, viser, at familierne oplever behandlingen og deres rolle forskelligt. Fælles er dog, at starten af behandlingen opleves som krævende, præget af konflikter, følelsesmæssig belastning og stor omsorgsbyrde. Samtidig efterspørger forældrene mere støtte til at varetage den rolle, de får i behandlingen.
”Forældrene er ikke bare pårørende. De spiller en aktiv rolle som ansvarlige for barnets spisning og vægtøgning i behandlingen, samtidig med at de selv står midt i en voldsom krise. Det stiller nogle helt særlige krav til, hvordan vi klæder dem på og støtter dem undervejs,” siger Camilla Hersom, direktør i Somenta.
Familier oplever behandlingen forskelligt – men efterspørger alle mere støtte
I studiet bliver tre forskellige veje gennem behandlingen identificeret: En lige vej, en bumlet vej og en omvej.
På den lige vej oplever forældrene grundlæggende, at behandlingens tilgang giver mening. Selvom forløbet er krævende, oplever familierne i sidste ende, at familiens relationer bliver styrket. På den bumlede vej er forældrene i begyndelsen uenige i tilgangen i FBT – blandt andet i forhold til, hvor meget ansvar forældrene skal overtage fra den unge. Undervejs bliver forløbet bedre, når behandlingen bliver tilpasset familien. På omvejen oplever forældrene, at behandlingens tilgang ikke passer til deres familie, at familiens støttebehov ikke bliver imødekommet tilstrækkeligt, og flere familier i denne gruppe afbryder behandlingen undervejs.
Studiet peger dermed på, at familierne kan have forskellige behov under FBT-forløb, og at graden af opbakning til tilgangen har afgørende betydning for behandlingens succes. På tværs af forældrene bliver der dog efterspurgt mere hjælp og støtte til at håndtere den opgave, som de får i behandlingen. De ønsker blandt andet samtaler med behandlerne uden barnet til stede, lettere adgang til hjælp i krisesituationer og kontakt med andre forældre i samme situation.
Forældre er helt afgørende i behandlingen
Et vigtigt element i FBT-behandlingen er, at forældre ses som en vigtig ressource for barnets eller den unges vej ud af spiseforstyrrelsen.
”Vi ved, at prognosen for børn og unge med spiseforstyrrelser er bedst i behandlinger, hvor forældre støttes til at have en aktiv rolle i den unges genernæring – men det er benhårdt, og forældrene har brug for vejledning og følelsesmæssig støtte,” fortæller Ulla Moslet, ledende overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden.
Betydningen af forældrenes rolle træder også frem, når man spørger de unge selv. I en anden forskningsartikel af samme forskere, hvor 15 unge er blevet interviewet, fortæller unge, at det indledningsvis er ubehageligt at miste kontrollen og overlade ansvaret for spisning og vægt til deres forældre. Omvendt fortæller de, at overdragelsen af kontrol på sigt bliver oplevet som befriende og som en vej ud af spiseforstyrrelsen. Samtidig beskriver de unge, hvordan de tidlige konflikter med forældrene på sigt bliver afløst af nærhed og tættere relationer.
Nyt samarbejde skal øge støtten til forældre
Netop støtten til forældrene er omdrejningspunktet for et nyt samarbejde mellem Somenta og Ambulatorium for spiseforstyrrelser ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg, som er støttet af Sundhedsstyrelsen. Projektet skal skabe en mere sammenhængende indsats mellem psykiatrien og civilsamfundet og afprøve samarbejdsstrukturer og konkrete aktiviteter for en mere helhedsorienteret indsats.
Vi skal og kan ikke erstatte den behandling, familien får i psykiatrien. Men vi kan bidrage til, at forældrene er bedre rustet til at være den ressource, behandlingen kræver, at de er. Det kan være hjælp til at håndtere konflikter, redskaber til at tale med og støtte deres barn og til at opnå mere ro i forældrerollen,」 siger Camilla Hersom, direktør i Somenta
Forældrene skal blandt andet kunne deltage i forældreseminarer med konkret viden og redskaber om spiseforstyrrelser. Derudover skal frivillige peer-to-peer-støtter, som selv har været forældre til et barn med en spiseforstyrrelse, kunne støtte familier under og efter behandlingen. Endelig skal forældre, som er i risiko for at brænde ud, eller som oplever alvorlige udfordringer i samarbejdet med hinanden eller psykiatrien, kunne få samtaleforløb med en psykolog eller psykoterapeut.
Om undersøgelsen
Artiklerne er udarbejdet i et samarbejde mellem forskere fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden Signe Holm Pedersen, Mette Bentz og Julie Midtgaard samt projektleder Stine Bay fra Somenta.
“Straight, Bumpy, or Detoured: Three roads through family-based treatment for Anorexia Nervosa – a qualitative study of parents’ experiences” er en kvalitativ undersøgelse med 20 forældre til unge i FBT-behandling, som blev interviewet ved behandlingens afslutning.
“You kind of became free again”: Danish adolescents’ experiences of family-based treatment for anorexia nervosa – A qualitative study” er en kvalitativ undersøgelse, hvor 15 unge blev interviewet ved afslutningen af deres FBT-behandling.
