Den 20. november 2026 udkommer kunsthistoriker Jesper Svenningsens bog En plads på podiet, der fortæller en ny historie om dansk 1800-tals kunst ved at undersøge kunstnernes opfattelse af individet, som den kom til udtryk i studier efter levende modeller på Kunstakademiet i København.
I århundreder var tegning efter levende model en hjørnesten i kunstakademiernes undervisning. Formålet var ikke at skildre det enkelte menneske, men at studere kroppen som vej til et kunstnerisk ideal. Fra 1820'erne begyndte danske kunstnere imidlertid i stigende grad at interessere sig for de mennesker, der stod foran dem på podiet. Modellerne blev mere end studieobjekter. De var vægtere, håndværkere, tjenestefolk, mænd og kvinder, børn og gamle, hvis liv og personligheder satte spor i kunsten.
Gennem omfattende arkivundersøgelser har Jesper Svenningsen identificeret en lang række af disse modeller og samtidig kunnet datere og nyfortolke en række tegninger og malerier. Bogen bringer dermed hidtil ukendte personer og fortællinger frem i lyset og viser, hvordan interessen for det enkelte menneske blev en vigtig del af periodens menneskesyn.
Liggende model
Et af forskningens mest markante resultater knytter sig til Nivaagaards Malerisamlings værk af en liggende, rygvendt model, der er kendetegnet som et sjældent sensuelt maleri for perioden. Det er malet i 1833, kort efter at den første kvindelige nøgenmodel var blevet introduceret på Kunstakademiet i København. Indtil da havde eleverne kun haft mulighed for at tegne og male efter mandlige nøgenmodeller. I oktober 1833 arbejdede flere kunstnere efter liggende model hjemme i Eckersbergs lejlighed på Charlottenborg. Det var Christen Købke, Wilhelm Marstrand, Jørgen Roed, og Adam Müller.
Liggende model, som Nivaagaards Malerisamling erhvervede i 2019, har siden 1930'erne været tilskrevet Wilhelm Marstrand (1810-1873). På baggrund af nye undersøgelser kan Jesper Svenningsen nu påvise, at maleriet er udført af en af Eckersbergs yndlingselever, den talentfulde men tidligt døde Adam Müller (1811-1844). I sit arbejde med bogen har Svenningsen kortlagt værkets ejerhistorik og fulgt sporet fra samler til samler, lige fra maleriet hang på Eckersbergs vægge som et studie af Müller, til det omkring 1930 blev omdøbt til Marstrands mere salgbare navn.
Svenningsen udtaler: Tilskrivningen giver os ikke blot ny viden om et enkelt værk. Den åbner også et vindue til Kunstakademiets undervisning og til de mennesker, der stod model for kunstnerne. Historien om maleriet er samtidig historien om, hvor meget der fortsat er at opdage i den ældre kunst.
På Nivaagaards Malerisamling hilses Jesper Svenningsens forskning velkommen. Museumsdirektør Andrea Rygg Karberg fortæller: Jeg har gennem årene tilbragt timer med at beundre vores rygvendte model – og tænkt, at det var utroligt, at Marstrand også malede sådan. I dette værk viger charme, humor og virtuos lethed pladsen for romantikkens mere dunkle sider. Kunstneren søger skyggerne og de gemte hemmeligheder. Modellen skjuler sit ansigt og sit blik og bliver ren krop, mens hun sanser vores tilstedeværelse alene gennem sin hud. Hvor kunne man have ønsket et langt og produktivt liv for kunstneren bag.
Et værk med mørklagte perioder
Værket Liggende model, der nu tilskrives Adam Müller, havde allerede ved Nivaagaards Malerisamlings erhvervelse en særlig historie. I 1998 blev det solgt til en udenlandsk samler, der fik forbud mod at føre det ud af landet, da Kulturværdiudvalget anså det for værende for nationalt værdifuldt til, at det kunne forlade landet. Ejeren opbevarede efterfølgende værket i en bankboks i København, hvor det opholdt sig i godt 20 år, indtil ejeren kontaktede Nivaagaards Malerisamling med henblik på, at værket kunne blive deponeret på museet. Her fik publikum i 2019 adgang til at opleve maleriet med det for perioden sjældent sensuelle motiv. Og i 2020 blev det så muligt for museet at erhverve maleriet med støtte fra Ny Carlsbergfondet og Malerisamlingens private støttegivere.
Müllers Liggende model er imidlertid ikke det eneste værk, der får en ny historie i Svenningsens bog. Gennem en række nytilskrivninger og identifikationer kaster han nyt lys over flere af Kunstakademiets modelstudier og identificerer ophavsmændene bag en række værker, hvis kunstnere hidtil har været ukendte. Blandt dem er værker af Wilhelm Bendz, Constantin Hansen og Christen Købke. Bogen rummer dermed ikke blot én bemærkelsesværdig opdagelse, men en række forskningsresultater, der nuancerer vores forståelse af 1800-tallets kunstnere og deres arbejde.
Bogen udkommer den 20. november 2026 på Aarhus Universitetsforlag og er støttet af Ny Carlsbergfondet og Arne V. Schleschs Fond.
