Vy, som er Nordens største landbaserede transportkoncern med mere end 220 millioner årlige passagerrejser, har valgt Netcompany som en af to samarbejdspartnere inden for produktudvikling. Produktudvikling er det største af tre områder i den nye rammeaftale, som har en samlet maksimal værdi på op til 800 millioner kroner over en fireårsperiode.
Netcompany har omfattende erfaring fra transportsektoren og skal levere konsulentydelser inden for produktudvikling. Selskabet overtager i den forbindelse en række opgaver fra en tidligere leverandør.
Vys tillid til os som samarbejdspartner gør os stolte, og vi er allerede godt i gang med at bidrage til udviklingen af Vys digitale løsninger og tjenester. Det er Netcompanys ambition at være en katalysator for den digitale transformation af togbranchen og den transportinfrastruktur, som det norske samfund er afhængigt af. Vi ser frem til at bidrage til et mere moderne og sammenhængende tog-Norge, i tæt samarbejde med Vy og resten af togsøkosystemet siger Geir Arne Olsen, Country Managing Partner, Netcompany Norge
For Netcompany bygger aftalen videre på selskabets voksende satsning inden for transportsektoren i Norden og Europa, hvor Netcompany blandt andet har bygget et AI-drevet system til DSB, der kan forudsige togforsinkelser med 95 procents nøjagtighed inden for tre minutter. I marts 2026 indgik selskabet desuden et partnerskab med togoperatøren Go-Ahead Norge om at styrke håndteringen af driftsafvigelser og vedligeholdelse via Netcompanys PULSE-platform.
Netcompany bringer også erfaring fra den europæiske lufthavnsindustri med sig ind i samarbejdet. Selskabet leverer digital infrastruktur til lufthavnene i København, München og London Heathrow og er derudover strategisk digitaliseringspartner for Avinor i Norge.
