14. september 2026

|

Pressemeddelelse

Midlertidig restriktionszone i luftrummet over store dele af København og Amager

Fra den 16. september kl. 23.59 til den 20. september kl. 23.59 vil der blive indført en midlertidig restriktionszone i luftrummet over størstedelen af København og Amager.

Midlertidig restriktionszone i luftrummet over store dele af København og Amager
Af: Københavns Politi | Foto: Canva

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Restriktionszonen er indført i forbindelse med, at NATOs Militærkomité afholder konference i København den 18.-19. september.

I restriktionszonen er det forbudt af flyve med droner uden en skriftlig tilladelse fra Københavns Politi. Mindre fly må kun flyve i området, hvis de har fået en tilladelse fra kontroltårnet i Københavns Lufthavn.

Overtrædelser af forbuddet vil blive strafforfulgt.

Dronezonekort viser restriktioner

Dronepiloter bør løbende holde sig orienteret om gældende restriktioner på Trafikstyrelsens dronezonekort. 

Som udgangspunkt er droneflyvning i restriktionszonen i perioden ikke tilladt. Du kan se, hvordan du kan kontakte Københavns Politi for ansøgning om undtagelse ved helt særlige og uopsættelige behov på dronezonekortet. 

For yderligere information om NATOs Militærkomités konference henvises der til Forsvarets pressemeddelelse.

På billedet nedenfor kan du se, hvilket område restriktionszonen omfatter. Kilde: Københavns Politi

Nøgleord
Politi

Galleri

Event Information