23. juli 2026

|

Pressemeddelelse

Markant stigning: If advarer om tyverier fra cykler i København

Flere københavnere får stjålet tasker, batterier og andre ejendele fra cykler, viser nye tal. Det får If til at sende en opfordring til cyklister i landets hovedstad.

Markant stigning: If advarer om tyverier fra cykler i København
Af: If Forsikring | Foto: If Forsikring/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

If, Nordens største forsikringsselskab, opfordrer nu borgere i København til at være opmærksomme på tyverier fra cykler. Opfordringen kommer, efter nye tal viser en markant stigning i denne form for kriminalitet.

Tyverier fra cykler kan både være irriterende og kostbare. På få sekunder kan man miste mobil, pung, computer og andre værdigenstande. Derfor er det vigtigt at have et vågent øje på sine ejendele, når man cykler i København siger Helene Ibsen, boligchef i If

Nye tal fra Københavns Politi viser, at der blev registreret 1.300 tyverier fra cykler i årets første seks måneder i Københavns Politis område.

Til sammenligning blev der registreret 753 tyverier i samme periode sidste år. Det svarer til en stigning på knap 73 pct. Tyvene stjæler blandt andet tasker fra cykelkurve, elcykelbatterier og cykeludstyr generelt.

Går efter tasker

Københavns Politi advarede mod flere tyverier fra cykler i påsken. Tyvene gik ifølge politiet efter tasker og poser, der lå løst i cykelkurve eller ikke var spændt ordentligt fast på bagagebæreren.

If genkender tendensen i sine egne skadestal. Forsikringsselskabet har oplevet en fordobling i antallet af tyverier af tasker fra cykler i årets første seks måneder i forhold til samme periode sidste år.

Vi opfordrer vores kunder til at være særligt opmærksomme, når de holder stille i et lyskryds. Her kan tyven slå til – enten ved diskret at tage tasken eller ved at gribe den og flygte, mens du er uopmærksom siger Helene Ibsen.

Hvis man får stjålet sine ejendele fra cyklen, kan indboforsikringen i mange tilfælde dække tabet. Dækningen afhænger dog af den konkrete situation og den enkelte forsikring.

Gode råd til cyklister

  • Spænd din taske fast i cykelkurven eller på bagagebæreren
  • Undgå at have computer, telefon eller andre værdigenstande liggende synligt i cykelkurven
  • Vær ekstra opmærksom ved lyskryds
  • Hav mobil og pung i lommer eller i et pengebælte

Udviklingen i antal tyverier fra cykler hos Københavns Politi for første halvår:

2022: 343

2023: 479

2024: 683

2025: 753

2026: 1.300

Nøgleord
PolitiTrafik & transportFinans
Event Information