03. november 2026

|

Pressemeddelelse

Leonard Cohen hyldes ti år efter sin bortgang med stor jubilæumskoncert

Han udgav sit første album som 33-årig, skrev nogle af musikhistoriens mest elskede sange og fortsatte med at skabe musik helt frem til sin død i 2016. Næste år bliver Leonard Cohens bemærkelsesværdige karriere fejret med Everybody Knows Leonard Cohen – en officiel jubilæumskoncert, hvor sønnen Adam Cohen, vækker den canadiske sanger og sangskrivers musikalske arv til live i Falkonersalen i København 11. februar.

Leonard Cohen hyldes ti år efter sin bortgang med stor jubilæumskoncert
Af: All Things Live ApS | Foto: // PR

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Han sang om kærlighed, tro, begær, og med en stemme, der med årene blev dybere og mere ru, og tekster, der kunne rumme både mørke og tør humor, skabte Leonard Cohen sange, som til stadighed bliver spillet, fortolket og lyttet til verden over. Nu er det Adam Cohens tur til at fortolke sin fars musik.

Før, han fandt sin plads på musikscenen, havde Cohen allerede gjort sig bemærket som digter og romanforfatter i hjemlandet Canada. Han var 33 år, da debutalbummet Songs of Leonard Cohenudkom i 1967 med sange som ”Suzanne” og ”So Long, Marianne”. Det blev begyndelsen på en karriere, hvor poesien aldrig forlod musikken, og hvor hver linje syntes at være vejet og vendt, før den fik lov at stå.

Hans sange har siden levet videre i utallige fortolkninger. ”Hallelujah” er blevet sunget på tværs af generationer og genrer, mens ”Famous Blue Raincoat”, ”Dance Me to the End of Love” og ”I'm Your Man” stadig hører til blandt de numre, der har sikret Cohen en helt særlig plads i musikhistorien.

Everybody Knows Leonard Cohen er den første officielle, familieproducerede hyldestturné siden den store mindekoncert i Montreal i 2017, hvor blandt andre Lana Del Rey, Feist og The Lumineers var med til at hylde den betydningsfulde sangskriver. Turnéen fortsætter til Europa i begyndelsen af 2027 – og den 11. februar rammer den Falkonersalen.

Under koncerten bliver musikken ledsaget af et visuelt univers med arkivfotografier og filmoptagelser fra Cohens liv og karriere. Det er skabt af Montreal-studiet Moment Factory, der er internationalt kendt for sine sceniske produktioner for blandt andre Billie Eilish, Madonna og Olivia Rodrigo.

Ti år er gået, siden Leonard Cohen forlod verden. Men sangene er her endnu. Og med jubilæumskoncerten får de igen lov til at leve dér, hvor musik kan mærkes allermest – foran et publikum. Det bliver en koncert, hvor musikken får lov at fortælle historien om en kunstner, der aldrig holdt op med at søge efter de rigtige ord – og hvis sange stadig har noget at sige.

EVERYBODY KNOWS LEONARD COHEN: THE OFFICIAL 10TH ANNIVERSARY CONCERT

11. FEBRUAR 2027 – FALKONERSALEN, KØBENHAVN

BILLETSALGET STARTER: FREDAG D. 6. NOVEMBER 2026 KL. 10.00

BILLETPRISER FRA: 510,- (PLUS 70,- GEBYR)

BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / TICKETMASTER.DK

Nøgleord
KulturOplevelser
Event Information