I august 2026 blev der solgt 1.434 ejerlejligheder i Danmark. Det er tre procent flere end i juli, men det er samtidig 20 procent færre end i samme måned sidste år. Det viser Boligsidens nye handelstal for august.
Udviklingen hænger sammen med en nedgang i salget af ejerlejligheder i Københavns Kommune, hvor der er solgt 390 ejerlejligheder i august.
Det er et fald på 36 procent sammenlignet med august sidste år, og det er samtidig det tredjelaveste resultat for årets sidste sommermåned i hele Boligsidens statistik, som går tilbage til 2011.
Der bliver handlet væsentlig færre ejerlejligheder i København, og der er sket et tydeligt skifte i det ellers hektiske tempo, som vi har set igennem lang tid i København. Samtidig ser vi også, at priserne har skiftet retning fra op til ned i løbet af den seneste måned siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden
Også i Aarhus Kommune er der sket en nedgang i antallet af lejlighedshandler i august, selvom priserne her fortsat er steget. I august blev der solgt 174 ejerlejligheder i Aarhus Kommune, hvilket er 23 procent færre end de 227 ejerlejligheder, der blev solgt i august sidste år.
I den forbindelse skal det dog nævnes, at salget i august sidste år var meget højt i Aarhus, og derfor er der tale om et mere almindeligt august-niveau i år forklarer Birgit Daetz
Solgte ejerlejligheder i kommuner
Kommune |
Solgte i aug. 2026 |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
København |
390 |
-1,8% |
-36,1% |
|
Frederiksberg |
77 |
18,5% |
-26,7% |
|
Aarhus |
174 |
-6,5% |
-23,3% |
|
Odense |
51 |
-5,6% |
6,3% |
|
Aalborg |
75 |
11,9% |
-5,1% |
Kilde: Boligsiden
Huskøberne handler fortsat i stor stil
Anderledes ser det ud med salget af villaer og rækkehuse. Dem er der solgt 4.964 af i august, hvilket er det tredjehøjeste niveau for måneden i hele Boligsidens statistik.
Det er samtidig en stigning på tre procent i forhold til juli, men én procent færre handler end i august sidste år, svarende til 55 færre handler.
Imens lejlighedssalget er gået mærkbart tilbage, holder hussalget et højt niveau. Det gælder særligt i flere landsdele væk fra hovedstaden, hvor vi ser øget aktivitet og flere handler end i august sidste år. Det økonomiske udgangspunkt er godt i mange danske husholdninger, og det gør det muligt at gøre boligdrømmen til virkelighed forklarer Birgit Daetz
Både i Sydjylland, i Vestjylland og på Fyn lander hussalget i august på en ny førsteplads for måneden, og i Vest- og Sydsjælland, i Nordjylland og på Bornholm er der også solgt flere huse i august i år sammenlignet med samme måned sidste år.
Solgte villaer og rækkehuse fordelt på landsdele
Landsdel |
Solgte i aug. 2026 |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Bornholm |
63 |
-4,5% |
16,7% |
|
Byen København |
116 |
17,2% |
-16,5% |
|
Københavns Omegn |
302 |
-3,2% |
-14,4% |
|
Nordsjælland |
486 |
5,7% |
-3,2% |
|
Østjylland |
843 |
-0,6% |
-5,4% |
|
Vestjylland |
401 |
6,9% |
0,5% |
|
Nordjylland |
572 |
19,9% |
4,2% |
|
Østsjælland |
248 |
-8,1% |
-11,7% |
|
Vest- og Sydsjælland |
693 |
-3,3% |
8,6% |
|
Fyn |
503 |
2,9% |
2,9% |
|
Sydjylland |
737 |
4,7% |
1,8% |
Kilde: Boligsiden
Mens hussalget er steget flere steder væk fra hovedstaden, er der solgt færre huse end sidste år i Byen København, Københavns Omegn og Nordsjælland.
Først så vi en stigning i handelsaktiviteten omkring hovedstaden, hvor der længe er blevet solgt mange huse, ligesom priserne er steget. Nu ser vi i højere grad aktiviteten brede sig til andre dele af landet siger Birgit Daetz
Sommerhuse i høj kurs
Boligsidens nye handelstal viser samtidig, at der blev solgt 1.203 sommerhuse i august. Ligesom for husene er det det tredjehøjeste niveau for måneden i hele Boligsidens statistik.
Samtidig er der sket en stigning i salget på 23 procent fra juli til august i år.
Sommerhusmarkedet har haft et højt aktivitetsniveau gennem store dele af året, og det fortsætter ind i sensommeren. Samtidig er sommerhusene den eneste af de tre boligtyper, hvor vi ser en reel prisstigning på landsplan i den seneste måned. Det peger samlet set på, at interessen for sommerhuse fortsat er høj siger Birgit Daetz
I både Nordsjælland og Vestjylland ligger august-salget af sommerhuse samtidig tæt på niveauet fra august 2020, hvor aktiviteten på sommerhusmarkedet var ekstraordinært høj.
Boligsalget i 2026
Måned |
Villaer/rækkehuse |
Ejerlejligheder |
Sommerhuse |
Alle boligtyper* |
|
Januar |
4.202 |
1.704 |
621 |
7.076 |
|
Februar |
4.547 |
1.748 |
676 |
7.494 |
|
Marts |
5.238 |
1.865 |
1.021 |
8.780 |
|
April |
5.084 |
1.744 |
1.070 |
8.490 |
|
Maj |
5.201 |
1.711 |
1.189 |
8.721 |
|
Juni |
5.723 |
1.704 |
1.319 |
9.472 |
|
Juli |
4.817 |
1.394 |
978 |
7.778 |
|
August |
4.964 |
1.434 |
1.203 |
8.277 |
*Alle boligtyper dækker over andelsbolig, ejerlejlighed, fritidsbolig, fritidsgrund, helårsgrund, kolonihave, landejendom, lystejendom, rækkehus, villa, villalejlighed. Kilde: Boligsiden.
Boligsalget i august de seneste 10 år
August/år |
Villaer/rækkehuse |
Ejerlejligheder |
Sommerhuse |
Alle boligtyper* |
|
August 2026 |
4.964 |
1.434 |
1.203 |
8.277 |
|
August 2025 |
5.019 |
1.790 |
1.212 |
8.679 |
|
August 2024 |
4.470 |
1.351 |
977 |
7.397 |
|
August 2023 |
4.263 |
1.428 |
838 |
7.136 |
|
August 2022 |
3.696 |
1.055 |
784 |
6.115 |
|
August 2021 |
4.625 |
1.554 |
968 |
7.833 |
|
August 2020 |
5.141 |
1.732 |
1.413 |
9.239 |
|
August 2019 |
4.381 |
1.552 |
1.105 |
7.799 |
|
August 2018 |
4.242 |
1.546 |
968 |
7.500 |
|
August 2017 |
4.237 |
1.783 |
968 |
7.807 |
|
August 2016 |
3.739 |
1.835 |
827 |
7.143 |
*Alle boligtyper dækker over andelsbolig, ejerlejlighed, fritidsbolig, fritidsgrund, helårsgrund, kolonihave, landejendom, lystejendom, rækkehus, villa, villalejlighed. Kilde: Boligsiden.
