Skip to main content
6. oktober 2023

Læge dømt for opslag i patientjournaler

38-årig læge idømt 60 dages betinget fængsel for over 1600 uberettiget opslag i et stort antal patienters journaler.

Af: Isabella Ravn | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI

38-årig læge idømt 60 dages betinget fængsel for over 1600 uberettiget opslag i et stort antal patienters journaler.

Lægen var tiltalt for i perioden 2017-2022 at have foretaget et omfattende antal uberettigede opslag på Sundhedsplatformen. På den måde tilgik hun meget personfølsomme oplysninger hos over 1200 patienter.

Lægen blev i tirsdags idømt 60 dages betinget fængsel for embedsmisbrug og uberettigede brug af en betroet adgang til patienters sundhedsoplysninger.

Anklagemyndigheden havde krævet, at lægen mistede retten til at fungere som læge, men det krav blev ikke imødekommet af Retten i Glostrup. I den forbindelse udtaler senioranklager Caroline Sophia Tarrow

Dette er den mest omfangsrige sag på området, og det lægen har gjort, har været enormt krænkende for et stort antal forurettede, som med denne dom kan få sat et foreløbigt punktum på sagen.

Lægen modtog dommen.