Det er virkelig positivt, at flere unge søger mod uddannelser som skat og laborant. Det er fagområder, hvor dimittenderne hurtigt kommer i job, og hvor vi samtidig kan tilbyde studiemiljøer med tæt kontakt til undervisere, stærke faglige fællesskaber og god praktiktilknytning, siger studiechef Jacob Krummes fra KP.Både professionsbachelor i skat og laborantuddannelsen matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Dimittendledigheden er lav, og begge fagområder forventes at vokse i takt med øget fokus på fx korrekt skatteopkrævning, datahåndtering og sundhedsteknologisk udvikling.
Vi ser et tydeligt billede: De unge vælger ikke kun med hjertet, men også med hovedet. De søger mod fag, hvor der er mening i opgaven – og gode muligheder bagefter. Det giver håb for fremtidens arbejdsmarked, siger Jacob Krummes.Pædagoguddannelsen går tilbage Anderledes ser det ud for pædagoguddannelsen, som i år igen oplever et fald i antallet af førsteprioritetsansøgninger. Det er syvende år i træk med tilbagegang. I 2018 var der hele 1.604 ansøgere, der havde pædagoguddannelsen som deres førsteprioritet. I år er det blot 964. Et fald på 40 procent over en syvårig periode, og det bekymrer KP’s rektor:
Det er dybt alvorligt – ikke bare for os, men for hele velfærdssamfundet. Vi kommer til at mangle pædagoger i daginstitutioner, på fritidshjem og i specialpædagogiske tilbud, siger rektor Anne Vang Rasmussen.Samtidig understreger hun, at Københavns Professionshøjskoles meritpædagoguddannelse de seneste år har haft medvind - hvor der i dag er over 1.000 indskrevne studerende på uddannelsen. Men det kan på ingen måde lukke det hul, som pt. er på selve grunduddannelsen, og Anne Vang Rasmussen peger på, at det politiske reformarbejde, som netop skal styrke professionsuddannelserne, er afgørende for at vende udviklingen.
Der er brug for et markant løft af professionsuddannelserne – og især af pædagoguddannelsen. Det kommer der nu med den tiltrængte reform, og vi ser frem til at implementere den i tæt samarbejde med aftagere, studerende og undervisere.Lille fremgang på den nye læreruddannelse Læreruddannelsen har allerede fået et løft med fornyelsen i 2023, og derfor glæder det KP, at søgningen går en smule frem i år - med 3 procent flere førstepriorieteter:
Vores foreløbige erfaringer med den nye læreruddannelse er rigtig gode. Særligt den integrerede praktik har gjort en forskel. Allerede kort efter studiestart bliver de studerende koblet på en praktikskole, hvor de får konkret erfaring fra hverdagen i folkeskolen. Det styrker motivationen og skaber en bedre kobling mellem teori og praksis, siger Anne Vang Rasmussen.Selvom de fire store velfærdsuddannelser stadig udgør størstedelen af optaget på KP, viser årets søgning, at de mindre og teknologisk orienterede uddannelser i stigende grad tiltrækker unge.
Vi har arbejdet systematisk med at synliggøre uddannelser som skat og laborant, og det bærer nu frugt. Det er også et resultat af stærke samarbejder med både erhvervsliv, kommuner og ungdomsuddannelser, siger Jacob Krummes. De unges valg sender et klart signal: De vil gerne gøre en forskel. Vi skal som professionshøjskole matche den ambition med relevante, praksisnære og bæredygtige uddannelsesveje, siger Anne Vang Rasmussen.For yderligere oplysninger: Anne Vang Rasmussen, rektor for Københavns Professionshøjskole, tlf.: 20691393 Jacob Krummes, studiechef på Københavns Professionshøjskole, tlf.: 31417767 Udviklingen i ansøgninger på Københavns Professionshøjskole 2025: 16.758 ansøgninger - 5.683 førsteprioritetsansøgninger 2024: 16.845 ansøgninger - 5.821 førsteprioritetsansøgninger 2023: 18.505 ansøgninger - 6.151 førsteprioritetsansøgninger 2022: 20.551 ansøgninger - 6.447 førsteprioritetsansøgninger 2021: 25.832 ansøgninger - 7.823 førsteprioritetsansøgninger 2020: 26.179 ansøgninger - 7.938 førsteprioritetsansøgninger 2019: 24.818 ansøgninger - 7.915 førsteprioritetsansøgninger 2018: 23.231 ansøgninger - 7.532 førsteprioritetsansøgninger
