
Eventet er en fortolkning af de gamle nordiske juletraditioner. Eventet Julebukken bringer den folkloristiske jul ind i et moderne og kunstnerisk univers midt i byen til glæde og uhyggelig hygge for både børn, voksne og besøgende turister.
Julebukken bliver en sanselig og inkluderende oplevelse med kostumer, ildvogn, fakler, fortællinger, musik og masser gadegøgl.
Med Julebukken ønsker vi at samle København om en tradition, der har dybe nordiske rødder og samtidig er fuld af kreativt potentiale. Eventet skal være et samlingspunkt i årets mørkeste måned og er et symbol på fællesskab, inklusion, varme og kultur, siger Rune Hjarnø, projektleder for Julebukken 2025.
Programhøjdepunkter:
– Åbningsceremoni: Ildvognen drejer en ild op af undergrunden, ved hjælp fra underverdens væsener i Nationalmuseets Kanongård; indgang fra Søren Kirkegaards Plads; 1220 København K den 20. december 2025 kl. 17.
– Fortælling om de gamle traditioner, fællessang og ritualer
– Fakler tændes og paraden går gennem Københavns gader
– Afslutningsceremoni på Rådhuspladsen ca. kl.19
Arrangementet er skabt af mange frivillige kræfter i samarbejde med Københavns Kommune, Nationalmuseet, lokale kulturaktører og en række kunst- og håndværksmiljøer. Målet er at etablere Julebukken som en tilbagevendende årlig begivenhed, der fejrer kreativitet, nordisk kulturarv og byens levende fællesskab. Eventet er støttet af Københavns kommune og Nordea Fonden.
Praktisk om arrangementet:
– Dato: lørdag d. 20. december 2025 kl. 17
– Begyndelses lokation: Nationalmuseets Kanongård; ved Krigsmuseet; indgang fra Søren Kirkegaards Plads; 1220 København
– Entré: Gratis