Krigen er atter kommet til Europa, og vi kan ikke udelukke, at danske soldater på sigt vil skulle gå i krig for NATO. 'Kriger' hjælper os med at forstå, hvad det gør ved et menneske at blive kriger, og hvad det er for mentale og fysiske kræfter, der er på spil i krigens ekstreme situationer, der veksler mellem liv og død. Med udstillingen vil vi gerne give indsigt og perspektiv til at forstå den tid, vi lever i lige nu.
Du skal dræbe
Kriger følger de fire krigere før, under og efter kamp og giver gennem krigernes træning, våben og ritualer et indblik i, hvordan en kriger bliver skabt. Og i hvordan krigeren gennemgår en transformation mod at blive klar til at indtage sin rolle på kamppladsen. Beskyttet af krigsguder, amuletter, rustninger og våben venter døden: enten fjendens eller krigeren egen.Selv om de fire krigere i udstillingen kommer med vidt forskellige forudsætninger, så deler de alligevel flere dilemmaer, konflikter og valg – blandt andet at de bliver trænet til at udføre en opgave, som ellers er forbundet med stort tabu i de fleste samfund: Nemlig at slå ihjel, fortæller udstillingsansvarlig Mai Stenbjerg, der har været med til at udvikle Kriger.Hun tilføjer:
Udstillingen giver perspektiv på denne dobbelthed, krigeren står over og rejser det helt fundamentale spørgsmål: Hvad gør det ved et menneske at blive kriger?
