30. september 2026

|

Pressemeddelelse

Konservative raser over budgetsvigt: Beboerne på Indre Vesterbro lades i stikken

I juni vedtog en enig Borgerrepræsentation et forslag om at udvide ordningen med sociale viceværter til de mest belastede gader på Indre Vesterbro. Men da budgetaftalen for 2027 faldt på plads, var pengene ingen steder at se. Det Konservative Folkeparti kalder det et eklatant svigt af naboer, udsatte og erhvervsdrivende.

Konservative raser over budgetsvigt: Beboerne på Indre Vesterbro lades i stikken
Af: Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Foto: AI-genereret med Google Gemini

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Hverdagen omkring Halmtorvet, Gasværksvej, Eriksgade og Istedgade er i dag præget af åbenlys narkohandel, ulovlig indtrængen i opgange og baggårde, hærværk og massiv utryghedsskabende adfærd.

Derfor stod Det Konservative Folkeparti i juni i spidsen for et bredt vedtaget forslag om at udvide ordningen med sociale viceværter fra Kødbyen til de omkringliggende gader og området ved stofindtagelsesrummene Skyen og Reden. Men i den netop indgåede budgetaftale for 2027 er indsatsen for de konkrete gader blevet helt forbigået.

Niels Peder Ravn, socialordfører og medlem af Borgerrepræsentationen for Det Konservative Folkeparti, udtaler:

Som socialordfører gør det mig ekstra vred at forligspartierne har valgt at ignorere indsatsen i budgettet, når nu ordningen med de sociale viceværter og det sociale frikort virker. Det bygger relationer, dæmper konflikter og hjælper folk ud af kriminalitet. Beboerne har krav på tryghed i deres eget nabolag, og det kan simpelthen ikke passe, at man skal affinde sig med lovløse tilstande, bare fordi man bor på Vesterbro. At forligspartierne ikke engang vil prioritere de håndører, det koster at skabe ordnede forhold, viser med al tydelighed, hvor skævt prioriteterne ligger på Københavns Rådhus.

Line Ervolder, medlem af Borgerrepræsentationen for Det Konservative Folkeparti følger op:

For mig og Det Konservative Folkeparti er tryghed, orden og den reelle social indsats ikke bare skåltaler, man fyrer af den ene dag og glemmer den næste. Hvis det politiske flertal tror, de slipper afsted med at løbe fra regningen over for vesterbroerne, tager de fejl. Almindelige københavnere, børnefamilier og lokale erhvervsdrivende må stadig dagligt navigere uden om pushere foran hoveddøren og kanyler i opgangen. Derfor kommer vi til at fastholde et benhårdt pres på forvaltningen og enhedslistens Socialborgmester, for det her handler om beboernes helt basale ret til at kunne færdes trygt i deres hverdag.

Derfor har de Det Konservative Folkeparti fundet konkret finansiering og vil nu tvinge aftalepartierne til at tage stilling til forslag, når Borgerrepræsentationen 2. behandler budgettet på torsdag den 1. oktober.

FAKTA: hvad er en social vicevært?

  • Formål
  • Hjælp i hverdagen
  • Brobygning til systemet
  • Styrkelse af nærmiljøet
Nøgleord
PolitikKommuneDebat
Event Information