Skip to main content
12. december 2022

Kom til Luciaoptog i Tivoli

Den 13. december står den traditionen tro på Luciaoptog i Tivoli. Den gamle svenske tradition er forlængst blevet en af vores egne.

Af: Isabella Ravn | Foto:

Den 13. december står den traditionen tro på Luciaoptog i Tivoli. Den gamle svenske tradition er forlængst blevet en af vores egne og kan opleves vidt og bredt i det danske land.

I årets optog i Tivoli vil der være i alt 100 børn klædt i hvidt med levende lys, som vil vandre gennem den gamle have.

Børnene kommer alle fra henholdsvis Hillerød Kirkes Kor, Lillerød Kirkes Kor, Vesterbro Kirkernes Juniorkor, Frederiksberg Kirkes Ungdomskor og Brønshøj Kirkes Pigekor.

Udover Luciasangen fremfører sangerne også ”Et barn er født i Betlehem”, ”Dejlig er den himmel blå”, ”Ding, dang, engleklokkers klang”, ”We wish you a Merry Christmas”, ”En rose så jeg skyde” og ”Il est né le Divin Enfant.” Optoget vil gøre holdt ved Nimb, i arkaden under koncertsalen og ved Hjertetræet.