Skip to main content
13. december 2023

Københavns Professionshøjskole skal spare 75 mio. kr. om året

Faldende optag på flere af Københavns Professionshøjskoles uddannelser betyder, at økonomien og organisationen skal tilpasses over de kommende år.

Af: Isabella Ravn | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE

Faldende optag på flere af Københavns Professionshøjskoles uddannelser betyder, at økonomien og organisationen skal tilpasses over de kommende år. Der skal således spares 75 mio. kr. om året. En kritisk situation, advarer konstitueret rektor Søren Erichsen.

Der er i disse år stærk konkurrence om de unges uddannelsesvalg, hvilket har betydet et faldende optag af studerende på en række centrale uddannelser indenfor velfærdsområdet. Særligt lærer- og pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP) kæmper med mange ledige studiepladser.

Det betyder, at KP står overfor en omfattende tilpasningsplan, hvor økonomien og organisationen skal tilpasses over de kommende år. På baggrund af grundige analyser og interne drøftelser har KP’s bestyrelse netop godkendt en markant spareplan, som vil få mærkbare konsekvenser frem mod 2028. Planen skal skabe en fortsat økonomi balance.

Det er utrolig trist, at vi nu begynder at mærke de alvorlige konsekvenser for vores uddannelser, som er afgørende for danskernes daglige velfærd. Men det er en nødvendig tilpasning, hvis vi skal fremtidssikre KP og sørge for, at vi stadig kan tilbyde uddannelser af høj kvalitet til vores studerende og til vores vigtige samfundsinstitutioner over de kommende år, siger konstitueret rektor, Søren Erichsen.

Tilpasningsplanen bliver gennemført således, at KP’s uddannelser overordnet set stadig kan levere en ordentlig kvalitet. Men det er klart, at besparelser på 75 millioner kroner om året vil kunne mærkes på samtlige af KP’s uddannelser. Blandt andet ved at KP ser sig nødsaget til at lukke og neddimensionere udvalgte uddannelser og tilpasse de administrative- og ledelsesmæssige omkostninger, hvilket kommer til at koste arbejdspladser.

Det er en stærkt bekymrende udvikling, og vi er selvfølgelig berørte over, at det nu også kommer til at betyde et farvel til virkelig dygtige og engagerede medarbejdere. Men i takt med at vi bliver færre studerende, så får vi også brug for færre undervisere og administrative medarbejdere. Og ja, færre kvadratmeter. Det er desværre den triste sammenhæng, hvis vi ikke i fællesskab får vendt de unges uddannelsesvalg, forklarer Søren Erichsen.

Særligt pædagoguddannelsen bliver berørt, da der er et særligt stort fald i studerende. I 2019 var der 6.023 indskrevne studerende, i 2023 er antallet faldet til 4.715, og ifølge fremskrivninger vil der være et yderligere fald til 3.781 pædagogstuderende i 2027.

KP har således allerede igennem længere tid måtte foretaget tilpasninger på pædagoguddannelsen, og dette scenarie fortsætter. I begyndelsen af 2024 må KP afskedige yderligere ca. 10 medarbejdere på pædagoguddannelsen, og frem mod 2028 skal der foretages yderligere tilpasninger i takt med, at det faldende optag slår igennem.

Herudover lukker KP professionsbacheloruddannelserne i laboratorieteknologi, natur- og kulturformidler samt erhvervsakademiuddannelsen i administrationsøkonomi over treårig periode.

Optaget på professionsbacheloruddannelsen i ernæring- og sundhed sætter KP ned fra 241 til 80 studiepladser om året. Det samme gælder professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration der sættes ned fra 129 til 100 studiepladser om året. Samlet set vil det betyde, at der nedlægges ca. 35 årsværk på de fem uddannelser frem mod 2028.

Der er tale om fem uddannelser, der har oplevet en faldende søgning over en årrække eller kæmper med en høj dimittendledighed og højt frafald. KP indfrier dermed samtidig sin forpligtelse til at reducere optaget i København med 7,2 procent frem mod 2030 som følge af den politiske aftale om udflytning.

KP arbejder indgående på at øge optaget til alle professionsuddannelser og specielt på velfærdsuddannelserne i samarbejde med ungdomsuddannelserne og aftagerne i kommuner og regioner. For det er alment kendt, at hovedstadsregionen er særligt udfordret ift. rekruttering af pædagoger, lærere og sygeplejersker.

De seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser fx, at 25 procent af forsøgene på at skaffe en pædagog til et job i perioden fra december 2022 til maj 2023 endte uden resultat. Her var hovedstadsregionen den landsdel, hvor det stod dårligst til med 30 procent forgæves rekrutteringer.

Daginstitutioner, skoler og sygehuse i hovedstadsområdet har akut mangel på dygtige medarbejdere. Det er en helt uhørt situation, som politikerne må tage meget alvorligt. Fødekæden til vores vigtige samfundsinstitutioner er udfordret som aldrig før, udtaler Søren Erichsen.