Skip to main content
8. september 2023

København er blevet mere erhvervsvenlig

Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Københavns Kommune ind på en 84. plads ud af i alt 92 kommuner, der indgår i undersøgelsen.

Af: Isabella Ravn | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA DI HOVEDSTADEN

Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Københavns Kommune ind på en 84. plads ud af i alt 92 kommuner, der indgår i undersøgelsen.

Med årets placering som nr. 84 får Københavns Kommune den bedste placering siden 2014 og en tangering af placeringen i 2020. Samtidig er den overordnede tilfredshed med erhvervsvenligheden steget.

Københavns Kommune har altid ligget lavt i undersøgelsen, hvilket mange virksomheder dagligt udfordres af. Det er derfor positivt, at det nu går fremad i København. Men København ligger stadig i den tunge ende, og der er fortsat meget, der skal rettes op på, siger formand for DI Hovedstaden Peter Lanng Nielsen.

Københavns Kommune klarer sig godt hvad angår infrastruktur og transport, hvilket også er det, de lokale virksomheder prioriterer højest. Kommunen går på dette område frem fra en plads som nr. 44. i 2022 til nr. 20. i årets analyse. Denne udvikling er især drevet af en positiv udvikling i udgifter til det lokale vejnet.

God infrastruktur er vigtig for virksomhederne, så de lettere kan få deres medarbejdere, varer og materiel frem. Derfor er der grund til at glæde sig over, at København er gået frem på infrastrukturområdet, siger Peter Lanng Nielsen.

I kategorierne uddannelse, arbejdskraft og sagsbehandling går Københavns Kommune også en smule frem i årets undersøgelse.

På trods af en lav placering i undersøgelsen kan vi mærke, at politikerne og de ansatte i kommunen meget gerne vil øge erhvervsvenligheden og ønsker dialogen. Bl.a. har kommunen efter dialog med DI Hovedstaden igangsat en lang række vigtige indsatser for at nedbringe sagsbehandlingstiden for byggesager, siger Peter Lanng Nielsen og fortsætter:

 

Der er samtidig gode initiativer i gang for at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne og for at tiltrække tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft. Jeg ser frem til, at vi allerede i næste års undersøgelse bedre kan se resultaterne af det vigtige arbejde, der er i gang, siger han.

Ser man på brugen af private leverandører samt information og dialog ligger Københavns Kommune fortsat blandt de 5-6 dårligste kommuner i landet.

Jeg håber, at den begyndende positive udvikling er et udtryk for, at Københavns Kommune tager erhvervsvenligheden alvorligt. Vi vil meget gerne tage en dialog om, hvad der skal til for, at kommunen fremadrettet bliver mere erhvervsvenlig til gavn for borgere og velfærd, siger Peter Lanng Nielsen.

OM HOVEDSTADEN

Analysen fra DI måler erhvervsvenligheden i danske kommuner. Virksomhederne i 23 ud af de 27 hovedstadskommuner, der indgår i analysen vurderer, at infrastruktur bør være kommunernes topprioritet, når det kommer til rammebetingelserne. Resultatet repræsenterer en væsentlig ændring fra 2022, hvor det var arbejdskraften, der stod øverst på ønskelisten. Skiftet skyldes bl.a. at virksomhedernes vurdering af kommunernes indsats for at sikre adgangen til kvalificeret arbejdskraft er generelt steget.

Som i de foregående år klarer hovedstadskommunerne sig generelt ikke så godt, når man sammenligner med resten af landet. Ud af de 92 kommuner, der indgår i undersøgelsen, er gennemsnitsplaceringen for hovedstadskommunerne nr. 67. Den mest erhvervsvenlige kommune i regionen er Høje-Taastrup med en placering som nr. 20, mens den mindst erhvervsvenlige er Gribskov på 91. pladsen.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2023

• DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2023, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 14. år i træk, DI udarbejder en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.

• 7.950 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.

• Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder samt statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.

• Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.

• 92 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De seks mindre kommuner Dragør, Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke har været muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.