Ældre og pensionister rammes hårdt
I en ny indstilling fra Københavns Økonomiforvaltning anslås det kommende kloakeringsprojekt at medføre en årlig merudgift på 7.449 kr. pr. kolonihavelod – tæt på en fordobling af den nuværende haveleje. Men beløbet er forbundet med betydelig usikkerhed. I indstillingens bilag 3 fremgår det, at “BR kan træffe beslutning om at revidere kolonihavernes betaling, hvis udgifterne til projektet afviger fra det budgetterede.” Det åbner for, at en ukendt ekstraregning kan sendes videre til havelejerne.Vi taler om borgere, der ikke har en chance for at gennemskue, hvor stor regningen i sidste ende bliver. Det er uansvarligt at pålægge dem en blankocheck, siger Karsten Kehlet, formand for Kolonihaveforbundet.Kolonihaveforbundets medlemsundersøgelse fra 2025 viser, at en stor andel af kolonihaveejerne er ældre (52 % er 60 år eller derover), og 29 % er folkepensionister. Derudover har 39 % en husstandsindkomst under 400.000 kr. årligt. En så markant lejestigning – som endda kan overstige de 7.449 kr. – vil uden tvivl ramme denne gruppe hårdt og tvinge mange til at opgive deres kolonihave.
Kolonihaverne er ikke blot et gode – de er livsnødvendige åndehuller for tusindvis af borgere med små indtægter. Det her risikerer at presse en hel generation ud, advarer Karsten Kehlet.
En forringelse af kommunens velfærd
Ud over den økonomiske belastning vil konsekvenserne kunne mærkes i velfærdssystemet. Ny forskning fra Realdania (2025) dokumenterer, at adgang til egen have, fællesskab og fysisk aktivitet har en positiv effekt på livskvalitet og mental sundhed. Kolonihaver aktiverer ældre fysisk, reducerer ensomhed og styrker trivslen.Hvis kommunen presser denne gruppe ud af deres haver, vil det ikke bare betyde tab af livsglæde – det kan også føre til øgede udgifter til hjemmepleje og social støtte. Kolonihaver er reel velfærd, som vi ikke har råd til at miste, understreger Karsten Kehlet.
