Kickoff for udskiftning af kunstgræsbaner med mikroplast i København

Københavns fodboldspillere får snart nye baner at spille på, når kommunen denne sommer tager første skridt i en større planlagt udskiftning af kunstgræsbanerne. De eksisterende fodboldbaner med gummigranulat, som i dag bruges på langt de fleste kunstgræsbaner, skal udfases frem mod 2032. Det sker som følge af et EU-forbud mod bevidst tilsat mikroplast, såsom de små sorte gummistykker, der typisk bruges som fyldmateriale i fodboldbaner med kunstgræs. Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder for nuværende primært med to banetyper: Kunstgræsbaner med performance infill af naturmaterialet kork og non-infill typen, som ikke har et fyldmateriale, der forbedrer banernes spilegenskaber.

Fodboldbanerne betyder meget for københavnerne, så det er godt vi kan gøre dem mere bæredygtige. Det er vigtigt, at kommunen nu tager fat på udskiftningen af alle kommunens ældre baner og sikrer, at brugerne fortsat har gode forhold at spille under, og at banerne lever op til fremtidens krav uden mikroplast, siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).

Udskiftningen af kommunens kunstgræsbaner begynder med tre af byens anlæg:

• Sundby Stadion udskiftes til en kunstgræsbane med korkinfill, der kan leve op til DBU’s krav for herrernes 1. divisionsfodbold.
• Banen i Nørrebroparken udskiftes til en non-infill bane, som både skal tilgodese foreningsidrætten og den selvorganiserede brug.
• I Ryparken, på en af kommunens ældste kunstgræsbaner (bane 3), skiftes der også til en kunstgræsbane med korkinfill.

Anlægsarbejdet på det tre baner er netop begyndt, og løber indtil september 2025. Kultur- og Fritidsforvaltningen planlægger herefter at udskifte 4–6 baner om året frem mod 2032, så alle kommunens kunstgræsbaner lever op til de kommende regler.

Gummi havner uden for banen

De nuværende baner med gummigranulat har i mange år været populære, fordi de giver gode spilleegenskaber og lang levetid. Selvom Kultur- og Fritidsforvaltningen over de sidste mange år har etableret granulatsikring og sluser, er det en kendt ulempe, at det sorte granulat ofte havner uden for banen. Det hænger fast i fodboldstøvler, strømper og tøj, og gummigranulatet spredes dermed til omgivelserne, hvor det kan ende i kloakker, natur og i hjemmet som mikroplast.

Med materialer som kork og non-infill bevæger vi os i en ny retning. Vi følger udviklingen tæt og arbejder hele tiden for at finde løsninger, der både er gode for dem, der skal spille på dem, og for miljøet, siger Mads Kamp Hansen, der er plan- og tilskudschef i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.

Forvaltningen har allerede gjort sig blandede erfaringer med non-infill baner, som ikke bruger granulat, men kræver en anden form for vedligeholdelse og giver en lidt anderledes spiloplevelse. Derfor følger kommunen udviklingen på området tæt, så man løbende kan vurdere, hvilke løsninger der bedst kombinerer spilbarhed, driftsøkonomi og bæredygtighed. Udskiftningen af kunstgræsbaner planlægges, så den i videst muligt omfang tager hensyn til klubbernes sæson og aktiviteter.