Når frosten sætter ind, og temperaturen falder, oplever mange københavnere det samme: nakken føles mere stiv, skuldrene spænder op, og kroppen virker generelt tungere og mindre bevægelig. Det er ikke tilfældigt – og det er heller ikke et tegn på, at noget nødvendigvis er galt. Det er et helt almindeligt kropsligt svar på vinterens vilkår.

Kulde påvirker muskler og led mere, end de fleste er klar over. Samtidig ændrer vores bevægelsesmønstre sig markant i vintermånederne, og den kombination kan mærkes.

Hvad kulde gør ved kroppen

Når kroppen udsættes for kulde, sker der flere fysiologiske ændringer. Blodkarrene trækker sig sammen for at bevare varmen omkring de vitale organer, hvilket reducerer blodgennemstrømningen i muskler og bindevæv. Det betyder mindre ilt og færre næringsstoffer til muskelvævet – og samtidig en langsommere bortledning af affaldsstoffer.

Muskler reagerer også reflektorisk på kulde ved at spænde mere op. Det er kroppens måde at beskytte sig på, men det øger den generelle muskeltonus. Ledvæsken bliver mere træg, og mange oplever derfor, at bevægeligheden falder, især om morgenen eller efter længere tids stillesiddende arbejde.

I en by som København forstærkes effekten. Ventetid på kolde perroner, cykelture i frostvejr og lange dage med skift mellem kulde og opvarmede rum sætter kroppen på konstant arbejde.

Mere indendørstid og mindre variation

Vinteren betyder også mindre spontan bevægelse. Hvor mange bevæger sig naturligt mere om sommeren, bliver vinteren ofte præget af længere perioder indendørs – på kontor, i hjemmet eller foran en skærm.

Hjemmearbejde ved spisebordet, færre pauser og mindre variation i arbejdsstillinger betyder, at bestemte muskelgrupper belastes ensidigt. Nakke, skuldre og øvre ryg er blandt de mest udsatte områder, fordi de konstant arbejder statisk for at holde hoved og overkrop oprejst.

Stivheden kommer sjældent pludseligt. Den bygger sig langsomt op over uger med kulde, inaktivitet og gentagne belastninger.

Derfor rammes nakken ekstra hårdt

Nakken er særligt følsom over for vinterens påvirkninger. Kulde omkring skuldre og hals øger spændingsniveauet, og mange trækker ubevidst skuldrene op for at holde varmen. Samtidig kan stress, træthed og mindre dagslys bidrage til øget spænding i både nakke og kæbe.

Hos God Krop opleves der hvert år en tydelig stigning i henvendelser relateret til nakkespændinger og stivhed i vintermånederne. Det gælder især i perioder med længerevarende frost, hvor bevægelsen i hverdagen bliver mere begrænset.

Hvad kan du selv gøre?

Der findes ingen hurtig løsning, men der er flere enkle tiltag, som kan gøre en reel forskel.

At holde nakke og skuldre varme er ikke kun et komfortspørgsmål. Et halstørklæde eller en varm jakke reducerer den reflektoriske spænding i muskulaturen. Små bevægelsespauser i løbet af dagen hjælper med at genaktivere blodcirkulationen – også selvom det bare er rolige skulderrul eller let mobilisering af nakken.

Varme før bevægelse kan være mere effektivt end hård udstrækning. En varm bruser eller en varmepude kan gøre musklerne mere modtagelige for bevægelse og mindske oplevelsen af stivhed.

Det vigtigste er kontinuitet. Små, gentagne justeringer i hverdagen har større effekt end sporadiske, intensive indsatser.

Hvornår kan massage hjælpe?

Massage kan i vinterperioder fungere som et supplement, når kroppen har svært ved selv at slippe spændingerne. Ved at øge den lokale blodgennemstrømning og arbejde med muskelvævets spændingstilstand kan massage hjælpe kroppen ud af mønstret med kulde, inaktivitet og vedvarende muskeltonus.

Det er ikke en mirakelløsning, men for mange er det en måde at understøtte kroppens egen regulering – især i perioder, hvor bevægelsen naturligt er mindre.

I den sammenhæng vælger mange at opsøge en erfaren massør i København, når spændinger i nakke og skuldre ikke længere slipper af sig selv.

Et almindeligt vinterfænomen

Stivhed og spændinger om vinteren er ikke et tegn på svaghed eller dårlig fysik. Det er en logisk reaktion på omgivelserne. Kroppen tilpasser sig kulde, mindre bevægelse og et mere stillesiddende liv, og det kan mærkes.

Med lidt opmærksomhed på varme, bevægelse og belastning kan vinteren blive langt mere kropsvenlig – også selvom temperaturen udenfor siger noget andet.

I århundreder har toppen af Rundetaarn været en portal til stjernehimlen. Herfra har både store danskere og små børn set ud i universet og hentet ny viden og oplevelser ind. Det gør de stadig den dag i dag, og det kommer de også til i fremtiden. For under den hvælvede, irgrønne kuppel ligger Rundetaarns observatorium.

Fra på mandag vil Rundetaarn dog stå uden sin velkendte top. Efter næsten 60 år i vind og vejr var observatoriets kobbertag begyndt at tage vand ind, og derfor er det nu nødvendigt at restaurere kuplen. Formålet er at fremtidssikre Observatoriet og selve tårnet – og at sikre, at Christian IV’s historiske ”stjerneborg” også kan opleves af kommende generationer.

Rundetaarn er et ikonisk bygningsværk i verdensklasse, som vi skal tage vare på, og det ansvar er vi meget bevidste om. Når vi vælger at restaurere kuplen netop nu, er det for at udvise rettidig omhu, og vi går til arbejdet med nænsomhed, grundighed og med den dybeste respekt for både håndværket og Rundetaarns historie, siger Jeanette Bursche, direktør i Rundetaarn.

Rundetaarn blev opmærksom på det utætte kobbertag i 2024 og har siden da planlagt restaureringsprojektet med rådgivning fra arkitektvirksomheden Fogh & Følner og i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen og Københavns Stift.

Nedtagning af observatoriekuplen sker i ét stykke

Mandag den 12. januar kl. 11 hejses kuplen ned – i ét stykke og med kran. Løftet sker efter et minutiøst forarbejde og udføres under ledelse af Fogh & Følner Arkitekter. En indvendig afstivning sikrer, at kuplen holder formen under såvel nedtagning som den efterfølgende restaurering.

Nedtagningen af kuplen er den foreløbigt største milepæl i restaureringsprojektet. Det bliver et sjældent syn, når kuplen løftes ned, og arbejdet efterfølgende kan følges på gadeplan. For os er det også en mulighed for at åbne processen og vise det håndværk, der ligger bag at passe på Rundetaarn – så vi glæder os, siger Jeanette Bursche.

Selve løftet tager under 15 minutter og kræver vindstille vejr. Derfor træffes den endelige beslutning om, hvorvidt løftet kan gennemføres mandag morgen kl. 8.
Interesserede kan følge begivenheden fra gadeplan uden for afspærringszonen.

Restaurering på gadeplan 

Restaureringen af kuplen er også en anledning til at opleve vores fælles kulturarv og det levende håndværk på tætteste hold. Arbejdet vil nemlig foregå ved foden af Rundetaarn, på hjørnet hvor Landemærket møder Købmagergade – samme sted, hvorfra kuplen i 1929 blev hejst op.

Her vil kobbersmede og tømrere lægge nyt kobber på kuplen hen over vinter og forår. Og som forbipasserende vil man lejlighedsvis kunne kigge ind i værkstedet ved foden af Rundetaarn og følge med i arbejdet, mens det sker.

På rundetaarn.dk/restaurering og Rundetaarns sociale medier kan man løbende følge projektet og få information om seneste nyt og et kig bag kulissen.

Et historisk løft

Den færdigrestaurerede kuppel forventes retur til Rundetaarn i foråret. Her kan fremmødte og forbipasserende opleve genmonteringen og gensynet med kuplen på sikker afstand.

Rundetaarn forventer at kunne bemande teleskopet og byde gæster velkommen i Observatoriet igen til efteråret, når vintersæsonen indtræffer, og det atter er mørkt nok til at åbne kobberkuplens skodder og rette teleskopet mod himlen over København.

Rundetaarn holder lukket hele januar, men forventer genåbning fra 6. februar 2026. Her åbner tårnet dørene til årsprogrammet “Lysår 2026” i anledning af 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed – et ’Lysår’, der kulminerer, når Observatoriet kan vises frem igen senere på året med nyrestaureret kuppel og stjernekikkert.

OK er i fuld gang med at etablere 56 nye ladestandere til GoMores dele-elbiler i indre København. Samarbejdet mellem OK og GoMore bidrager dermed til udrulningen af delebilsplatformens voksende elbilsflåde i hovedstaden.

I OK ser vi det som en vigtig opgave at understøtte GoMores elektrificering af delebilsmarkedet. Flere dele-elbiler vil bidrage både til mindre trængsel og mindre CO2-udledning i byerne. Det er en mission, som vi i OK er glade for at kunne bidrage til, siger Louise Frøstrup Christensen, der er chef for e-mobilitet erhverv i OK.

Projektet udføres af OK’s datterselskab GodEnergi, og de første 30 ladeudtag blev sat i drift den 18. september 2025. Den fulde udrulning af ladestanderne gennemføres derefter i takt med, at GoMore får leveret nye elbiler til adresserne.

Vi er glade for, at det nu bliver en realitet med faste ladestandere i indre København, og at vi har fået OK med ombord til at etablere infrastrukturen. Det gør det muligt for os at tilbyde flere elbiler dér, hvor behovet er størst – og bringe grøn mobilitet helt tæt på brugerne, siger Marcus Lesiw, GoMore’s chef for udlejning i Danmark.

Hos GoMore er elektrificeringen af delebilsflåden en central del af strategien for at gøre transporten grønnere – særligt i de større byer. Med mere end fire millioner medlemmer på tværs af Europa er platformen en af de førende aktører inden for samkørsel, biludlejning og leasing.

Kvarterpladsen for enden af Bavnehøj Allé er blevet til et nyt centralt samlingssted, hvor man i december kunne nyde det store juletræ.

Resten af året, kan beboerne bruge det til at mødes og fortsætte kvarterets traditioner med loppemarkeder, sommerfesten Best of Bavnehøj og fastelavnsfester.

En del af projektet betyder, at der nu er lukket for biltrafik på pladsen og ind på Vestre Kirkegård. Det betyder, at gående, cyklende og børn, der leger på pladsen, nu kan færdes sikkert.

Tæt samarbejde med beboerne i området

Der er plantet 11 nye træer på kvarterpladsen og 22 nye træer ved den nye indgang fra Sjælør Boulevard, 18 buske og 26 stedsegrønne buske samt ny bøgehæk. Til foråret vil Københavns Kommune plante engstauder, så enggræs og sætte blomsterløg.

Der er skabt nye opholdszoner, hvor man kan sætte sig på en bænk og nyde en kop kaffe og de nye blomsterkrukker imens ungerne leger.

Teknik- og miljøborgmester, Line Barfod er glad for, at det nye projekt nu står klar, så beboerne kan bruge området:

Det betyder meget, at vi har mulighed for at skabe flere grønne åndehuller i byen. Mange bor i lejlighed i området ved Bavnehøj Allé og har savnet grønne steder, hvor man kan høre fuglesang, se blomster og få hilst på naboerne. Med den nye indgang og den oplyste stiforbindelse igennem Vestre Kirkegaard får vi bundet byen bedre sammen og skabt en grøn og tryg sti til glæde for gående og cyklister. Projektet er et godt eksempel på, at der kommer gode løsninger for byen, når vi som kommune arbejder tæt sammen med beboerne i et område, siger hun.

Ny grøn og oplyst sti

Sammenhængen i kvarteret bliver styrket med en mere direkte og tryg rute over kirkegården. Særligt elever fra Bavnehøj Skole bruger forbindelsen. Med god belysning tæt på stien, vil turen føles mere sikker for børn såvel som voksne i de mørke timer.

En ny indgang til kirkegården fra Sjælør Boulevard er designet med brede trappetrin og ramper på begge sider, så gående og cyklister får nemmere adgang til og fra Vestre Kirkegaard.

De brede trin og mange nye træer skaber samtidig en behagelig plads, hvor områdets beboere kan tage en pause og nyde omgivelserne.

Bavnehøj har mere at glæde sig til

Efter indvielsen af Bavnehøj Allé og den nye indgang fra Sjælør Boulevard, vil beboerne i Bavnehøj stadig kunne opleve entreprenørmaskiner i kvarteret.

Det skyldes, at der fortsat arbejdes på et skybrudssikringsprojekt på Vestre Kirkegård, og så skal Østre Kapel og arealet omkring det omdannes til teaterkulturhus.

Det nye campus får til huse i Kopenhagen Furs tidligere hovedsæde i Glostrup på 94.000 m². Her samles mere end 20 forskellige erhvervsuddannelser under ét tag, hvor både unge og voksne kan gennemføre hele deres uddannelsesforløb – fra grundforløb og svendeprøve til efteruddannelse.

Med den øgede kapacitet får eleverne ikke kun bedre rammer for deres uddannelser, der bliver også plads til både store messer, faglige festivaler og andre begivenheder. Samtidig åbner Hovedstadens Håndværkercampus sig mod virksomheder og lokalsamfund gennem et endnu tættere samarbejde.

Stærke fagskoler i det store campus

På Hovedstadens Håndværkercampus får eleverne og kursisterne glæde af fremtidssikrede faciliteter, faglige fællesskaber og levende studiemiljøer. Samtidig kan de styrke deres faglige identitet i velkendte faglige rammer – nu som en del af et større og mere mangfoldigt miljø for både unge og voksne.

Ifølge adm. direktør i NEXT Uddannelse København, Ole Heinager, bliver Hovedstadens Håndværkercampus et sted, hvor stolte håndværkstraditioner møder nyskabende undervisningsformer, kreative værksteder og ny teknologi. Her rustes elever og kursister til fremtidens håndværk, nye teknologier og den grønne omstilling.

Vi har fået en unik mulighed for at overtage en bygning i særklasse, hvor vi kan skabe et af Danmarks bedste uddannelsesmiljøer – en ramme, hvor kun fantasien og økonomien sætter grænser. Her samler vi de stærke fagskoler i et stort campusfællesskab, hvor vi hylder håndværket og styrker den faglige stolthed. Jeg vil gerne takke Finansiel Stabilitet og EDC Erhverv Poul Erik Bech for et godt og konstruktivt samarbejde i forbindelse med købet af ejendommen, siger Ole Heinager.

Han understreger, at Hovedstadens Håndværkercampus skal være med til at løfte kvaliteten på erhvervsuddannelserne og bidrage til at indfri det politiske mål om flere faglærte i fremtiden:

Danmark har brug for flere faglærte, og vores forhåbning er, at dette kvalitetsløft i nye og forbedrede faciliteter og rammer vil få flere til at søge og gennemføre en erhvervsuddannelse i hovedstadsområdet. Med regeringens seneste investeringer i erhvervsuddannelserne kan vi nu løfte håndværket ind i det 22. århundrede.

En investering i fremtidens faglærte

NEXT flytter en lang række erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) samt skoleoplæringen fra NEXTs nuværende adresser i Albertslund, Rødovre og Herlev til den nye adresse i Glostrup.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) glæder sig over, at erhvervsuddannelserne nu bliver styrket på Vestegnen:

Jeg har glædet mig som et lille barn til, at vi kan fortælle denne glædelige nyhed. Med denne store investering i moderne faciliteter viser erhvervsskolen NEXT vejen frem mod håndværkeruddannelser i topklasse. Det er selvfølgelig godt for uddannelsesmulighederne på Vestegnen. Men det bliver også en gevinst for både unge og virksomheder i hele hovedstadsområdet. Det er lige præcis det, der er planen med regeringens enorme investeringer i erhvervsuddannelserne. Jeg er glad for, at vi har ambitiøse skoleledelser, som har visioner for fremtidens håndværkeruddannelser.

Også Glostrups borgmester, Kasper Damsgaard (S), glæder sig til det nye håndværkercampus:

Vi er meget begejstrede over udsigten til, at NEXT flytter til byen. Det vil være en stor gevinst for de mange unge, som nu får endnu bedre muligheder for at tage en uddannelse. Vi har længe ønsket en ungdomsuddannelsesinstitution i Glostrup og er stolte over udsigten til et stort og sammenhængende uddannelsesmiljø, der kan uddanne fremtidens håndværkere og teknikere til nye teknologier og den grønne omstilling. Fra kommunens side er næste skridt at udarbejde en ny lokalplan for området, og vi ser frem til input herom fra alle relevante parter.

Åbningen af Hovedstadens Håndværkercampus i Glostrup betyder, at NEXT afhænder sine nuværende erhvervsskoler i Albertslund, Rødovre og Herlev Kommune. Forventningen er, at de første uddannelser kan flytte ind fra august 2026.

Om få år kan københavnerne nyde gåture og oplevelser nær vandet, når første etape af et helt nyt kystlandskab står klar på Lynetteholm.

Men allerede nu får kystlandskabet en stor ekstra investering. Det står klart, efter samtlige partier og løsgængere har indgået en historisk bred aftale om Københavns Kommunes budget for 2026.

Med budgetaftalen afsætter parterne 25 mio. kr. til et yderligere løft af kystlandskabet. Dermed bliver budgettet til første etape forøget med 50 pct. Det glæder overborgmester Lars Weiss:

Med kystlandskabet på Lynetteholm får byen et helt unikt, grønt område, og nu har vi sikret, at det får en opgradering, før det overhovedet står færdig. Det er jeg glad for, for det betyder, at der nu er flere midler til faciliteter, som kommer københavnerne til gavn. Jeg glæder mig til om få år at gå en tur langs vandet dér, siger Lars Weiss.

Tilskud giver mulighed for at indfri endnu flere ønsker

Kystlandskabet kommer til at variere i terræn, så det passer til de forskellige naturtyper fra skovareal til åbent land. Desuden bliver der anlagt stier, toilet og udsigtspunkt.

De 25 mio. kr., der nu er føjet til projektet, kan eksempelvis bruges til at plante flere større træer eller etablere faciliteter, så endnu flere kan få glæde af kystlandskabet – fx et udkigstårn ud mod Øresund eller en naturlegeplads til børn og legesyge sjæle.

Det er By & Havn, der etablerer kystlandskabet, og her er man også glade for, at der er blevet tilføjet flere midler til projektet:

I fællesskab med kommunen inviterede vi i maj københavnerne til at komme med input til første etape af kystlandskabet. Der kom rigtig mange gode input til indretningen af landskabet. Derfor er det også glædeligt, at der nu er tilført 25 mio. kr. ekstra, for det giver mulighed for at indfri endnu flere ønsker fra københavnerne, siger adm. direktør for By & Havn, Anne Skovbro.

Første etape af kystlandskabet åbner i 2029 og er på cirka otte hektar. Når det samlede kystlandskab er færdigetableret, bliver det ca. 60 hektar, hvilket er på størrelse med Fælledparken.

I Odense og Aarhus er omkring tre ud af 10 ikke-vestlige indvandrere mellem 40 og 64 år på førtidspension. Det viser en ny analyse fra CEPOS baseret på tal fra 3. kvartal 2025.

I Odense var andelen 30,6 pct., mens den i Aarhus var 30,5 pct. Til sammenligning var det på landsplan 19,1 pct. og i København blot 16,4 pct.

Jeg kan være bekymret for, at førtidspension nogle steder har været den lette løsning i håndteringen af borgere, som reelt kunne have haft en tilknytning til arbejdsmarkedet med den rette indsats, siger Niklas Praefke, seniorøkonom i CEPOS.

Ifølge CEPOS’ analyse var der på landsplan 37.086 ikke-vestlige indvandrere mellem 40 og 64 år på førtidspension i 3. kvartal 2025, målt som fuldtidspersoner. Det svarer til knap hver femte i aldersgruppen. Til sammenligning gjaldt det 9,4 pct. af personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe.

Ifølge Niklas Praefke peger tallene på et alvorligt integrationsproblem blandt ældre ikke-vestlige indvandrere.

De ældre aldersgrupper blandt ikke-vestlige indvandrere er markant overrepræsenteret i førtidspensionsstatistikkerne. Det kan blandt andet skyldes, at nogle er flygtet fra krig og konflikter og har alvorlige problemer med sig. Men vi må samtidig erkende, at integrationen historisk set har været for dårlig, og at for få har fået fodfæste på arbejdsmarkedet, siger Niklas Praefke, seniorøkonom CEPOS.

Store forskelle mellem kommunerne

Analysen viser samtidig, at der er meget store forskelle mellem kommunerne. At Odense og Aarhus ligger i top, mens København ligger markant lavere, kalder ifølge Niklas Praefke på en nærmere undersøgelse af kommunal praksis.

Det er opsigtsvækkende, at landets anden- og tredjestørste by har næsten dobbelt så høj andel af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension som København. Det er oplagt at undersøge, om man i nogle kommuner har parkeret mennesker på førtidspension, som i andre kommuner ville være blevet fastholdt eller tættere på arbejdsmarkedet. Det er skidt for den enkelte og dyrt for skatteyderne, siger Niklas Praefke.

CEPOS peger på, at de store kommunale forskelle ikke alene kan forklares af befolkningssammensætning, men også kan hænge sammen med forskellig praksis for tilkendelse af førtidspension.

Niklas Praefke kan kontaktes på 24 28 24 52 for uddybende kommentarer.

I hvilke kommuner, der kommer flest ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, her.

En kontant julegave er på vej til PensionDanmarks pensionister. Nu kan hele 76.400 af selskabets pensionerede medlemmer se frem til en stigning i den månedlige pensionsudbetaling på mindst 2 procent. 2.347 af disse bor i København Kommune.

I gennemsnit stiger de månedlige udbetalinger til PensionDanmarks pensionister med 5,7 procent eller omkring 2.800 kr. om året for en gennemsnitlig opsparing. Dermed er der udsigt til en mærkbar forbedring i købekraften i husholdningsbudgettet.

Vi er glade for at kunne give vores pensionister lidt ekstra økonomisk frihed i en tid, hvor især fødevarerne stiger i pris. Det viser, at vi passer på pensionen, så ændringer i verdensøkonomien ikke vælter hverdagen hos de ældre, siger Flemming Tovdal Schmidt, direktør for Kunder, Kundeservice og IT i PensionDanmark.

Alle PensionDanmarks pensionister får reguleret deres udbetalinger ud fra individuelle forhold, men generelt er det de yngste pensionister, der vil opleve de største stigninger. I aldersgruppen under 70 år stiger udbetalingerne i gennemsnit med 7,3 procent svarende til omkring 4.300 kr. om året for en gennemsnitlig opsparing.

Tryghed i turbulente tider

De højere udbetalinger afspejler både solide investeringsafkast og PensionDanmarks reguleringsmekanisme, der tilrettelægger de livsvarige pensioner, så de løbende kan justeres. På den måde bevares pensionisternes købekraft bedst muligt over tid i både høj- og lavkonjunktur.

Vi ved, at markederne svinger over tid, og vores vigtigste opgave er at sikre dig en stabil økonomi, når du går på pension. Derfor har vi indrettet pensionsudbetalingerne, så de giver dig tryghed – også når priserne ændrer sig, siger Flemming Tovdal Schmidt.

MindSocial tilbyder nu et nyt 10-ugers forløb med funktionel hjernetræning med opstart den 19. januar. Træningen er skabt for at styrke eller genoptræne hjernen og øge det mentale overskud.

Forløbet henvender sig til personer, der har oplevet hjernemæssige belastninger som hjernerystelse, stress, sorg, sygdom eller lignende, og som oplever hjernetræthed, lys- og lydfølsomhed eller generelt nedsat kognitiv funktion.

Under forløbet arbejdes der med hjernens arbejdshukommelse, opmærksomhedsfunktioner og mentale strategier. Desuden er der fokus på det parasympatiske nervesystem og underbevidsthedens påvirkning.

Hvad får du som deltager?

• Ugentlig træning med et hold i 10 uger
• Adgang til videoguidet undervisning og øvelser
• Effektmåling på individuelt niveau
• En redskabspakke
• Sparring og fællesskab med træner og hold

Forløbet kombinerer fysisk træning og psykologiske teknikker, så deltagerne kan arbejde med deres mentale styrke både i fællesskab og hjemme. En oplagt mulighed for at investere i dit mentale helbred.

Læs mere og køb forløbet her.