Skip to main content
27. juli 2023

Wolfpack søger en studentermedhjælper eller praktikant til salgsafdelingen

Kunne du tænke dig at arbejde med salg og CRM? Så er det her muligheden for at blive en del af et super team og få værdifuld erfaring. Læs Wolfpacks stillingsopslag herunder: Er du den nye Robin, som skal hjælpe vores Batman, Christopher, med at få fat i de rigtige kunder? Om os: Wolfpack er […]

Af: Isabella Ravn | Foto:

Kunne du tænke dig at arbejde med salg og CRM? Så er det her muligheden for at blive en del af et super team og få værdifuld erfaring. Læs Wolfpacks stillingsopslag herunder:

Er du den nye Robin, som skal hjælpe vores Batman, Christopher, med at få fat i de rigtige kunder?

Om os:

Wolfpack er det seneste skud på stammen fra serieiværksætteren Werner Valeur. Vi er sat i verden for at gøre udlæg til en leg for danske virksomheder og foreninger. Vi står for hele flowet, fra medarbejderen tager et billede af kvitteringen, til at pengene lander på deres konto, og bilaget er blevet bogført i regnskabsprogrammet.

Om stillingen:

Vi leder efter en studentermedhjælper eller praktikant til salgsafdelingen i Wolfpack. Vi er i høj grad stadig en start-up, og opgaverne kan derfor være meget forskellige. Det vil primært bestå af:

  • Finde varme leads.
  • Strukturere leads i vores CRM (Vi bruger Zoho).
  • Ringe til kunder, enten til salg eller til opfølgning.
  • Lave analyser og sammenfatninger af salgsperformance.
  • Prospecte nye brancher eller sektorer, som kan levere gode salgstal.

Du kommer til at arbejde sammen med Christopher vores head of sales på Pilestrædet i København.

Om dig:

Vi er, som nogle af de få virksomheder, fløjtende ligeglade med, hvad du læser. Læser du ikke noget, men vil gerne i virksomhedspraktik, er vi også åbne for det.

Det vigtigste er, at du tager ejerskab over de opgaver, du påtager dig, og ikke giver op uden at sige noget. Det er vigtigt, at du tager det ansvar, der kommer med at være en del af en lille organisation, hvor den enkeltes arbejde betyder rigtigt meget for resten af organisationen.

Du skal også være rimelig teknisk kyndig. Vi forventer at du er god til at organisere, strukturere og præsentere data, så vores interne systemer for salg kan fungere, og så salgsprocessen går glat. Erfaring med CRM-systemer er her en fordel, men bestemt ikke et krav, hvis du lærer hurtigt og i øvrigt er god med struktur. Det er dog vigtigt, at du kan navigere i Excel og er rationelt anlagt.

Sidst. men ikke mindst, skal du ikke være bange for at snakke med kunder. Selvom det ikke bliver din primære opgave, kommer du sommetider til at ringe ud til kunder.

Søg stillingen online her

Pilestrædet
1112 København K

FIND WOLFPACK PÅ LINKEDIN